Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Digterverker.
Thi se, som Falken, der stiger til ensommest Høide
just naar den feil paa Skovduen skjød, da svævende roligst
ret som om intet var hændt, jeg søger min Trøst mod
Pigens Haardhed paa Eensomheds rolige Borg:
her paa mit Fjeld, paa min svimlende Afsats med Birken,
her paa min Tue, den blomstrende bløde, hvor alle
Sorgerne strax forvandles til himmelske Syner.
Der nu hviler mit Hoved, grublende over
Kjærligheds Væsen: hvorlunde det skeer, at en Kvinde
bly som hvide Nymfæ, der henunder Vandfladen svømmer,
skjøndt dens Stjerne er fuld og moden som Jomfruens Barm
mægter min stærke Sjel at beherske ene alvældig,
som om blaaglimrende Staalnet nedfaldt i hvert Blik,
mægter mit Hjerteslags Regel at afmaale, snart som
Klokkens Drøn imod Templets Vægge, som Bølgens
Døning mod Klipperne, snart, ved et henkastet Smiil,
blidt, uhørligt, som Sommerfuglvingernes Slag.
— Ah! Tre Sekunders Ro, og min Sjel er paa Grændsen af
Tankens og Drømmenes Riger.
Her alt Aanderne møde,
talende Nogle, Nogle blidt vinkende blot.
«Tys!» En mig hvidsker: «Engang i Skabelsens Dage et
Par af Serafer sig søgte
Hjem i Adams og Evas
slumrende Hjerter; Begge I stamme fra dem.
Ak, men igjen de kjendte da ikke hinanden; kun
ahne de kunne hinanden.
Denne Ahnen er Mandens
Elskov og Kvindens, mægtig, skjøndt famlende blind.
Selv har den ene Aand sig fra Himlen forviist, men den
Anden opoffrende fulgte.
Selvopoffren er himmelsk
Kjærligheds Væsen, elskende Aands til en Aand.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
