Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Digterverker.
den milde, men dog kjæmpestærke, Strøm,
der rev dig hen som blinde Frø, der hist
til Skud og fjernere til Palme bliver!
P h u n-A b i r i e 1.
Erindringen jeg ene har;
Deraf jeg lever, Dyret liig af Drøv.
Ohebiel.
Er den ei alle Aanders Kundskabs Hjerte?
Som Legemet om Hjertet, deres Viden
rundt deres første Værens Minder voxer.
Det første Ord, i Moders Øre gjemt,
i Aanden staaer endnu som friskt nedskrevet,
og i din første Tanke diede
og greb du alt Udødelighedens Barm.
Men se, o Phuniel, i Verdens Skue
er Kundskab, de Udødeliges Næring,
i maalløs Rigdom frem for Aanden lagt;
og med hans Kundskab øger sig hans Magt.
Som Tvillingbørn, der af Omfavnelser
sin Væxt og Lighed synes at erholde,
de voxe i hinandens Ild og Lys,
saa Evigheder blive dem for snevre,
som Barnedragt fra Ynglings Skulder glider.
Og hans Tilværelsers Erfarings Dynge
bestandig voxer; den er Aandens Bjerg
hvorpaa sin Viisdoms Borg han bygger og
hvorfra han Verden viden overspeider.
P h u n-A b i r i e 1.
Hvad nærmer sig vel ad Uendelighed?
Hvad bringer denne Stirren ud i Rummet,
den Eviges Tankekreds, uden stum Beundring?
Og ned Beundring knuger, ei opløfter.
0 he bi el.
0 den er Aandens Kjærlighed og Offer
til Ham, den Evige!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
