Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.20
Kloderne selv, i Skyernes hvide Klæde,
rundtom Solens flammende Altre vandrende, synge:
Hvo kunde slynge i Rummet os ud
uden den evige Gud?
Aka d ie 1.
Snart denne unge Klode vil juble
skyldløsest med i Verdnernes Chor.
Snart vil dens Hjerte begynde at slaae
heftigt og varmt som indelukt Flamme
Skyernes Øjenlaag ville briste,
Solstraalen gjennem dem Jordkloden naae.
(Det gryer)
Æ o n c r.
Denne Dæmring er
Nattens Ahnelse
om en Dag.
Hvælvet letter sit
Øjebryn,
Aanders Leje, de
purpurfarvede
Morgenskyer,
som om vilde det
Stjernetrækkene
gjennemgranske,
der som Drømme det
gjennemkrydsed.
(Skyerne fare til Siden for den gjennemilende Solstraale,
Lyset er udbredt over Jorden)
A k a d i e 1.
«Bliv, Lys!» har Gud til Intet sagt,
og Intet tændtes. Rundt i Rummet
i Solene dets spredte Gløder brænde.
Fra dem og til de mørke Kloder
Guds Bud «Bliv Lys!» paa Straaler iler frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
