Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 21
Æoner,
Hil Jordens første Dag!
Se Jorden lysner, som hellige
Fakkel i Solaltret tændt!
Skyer, liig Barme velsignelsesfulde,
ere dens Takoffers Røg.
Snart skal den bære en Hersker
med Viljes Scepter, Samvittigheds Retfærdskugle,
Indbildningskraftens Kongekaabe, regnbueskjøn,
Fornuftens Krone, Skjønhedens Dragt.
A k a d i e 1.
Først Dyndets fæle Fostere maae døe,
Udrugningen af sluknende Vulkaner
og af den Ild, som brænder i dens Indre,
liig Blod i Dyret, Saftens Gjær i Planten
og Glands i Stenen. —
Uhyrer Gud tillod at nyde Livet
i dette lunkne Dynd, de elsked,
til Kloden modnedes i Solens Lys
Og se mod Norden for de skarpe Straaler
hist Mammuthhjorde flye, mens Megasaurer
i Klippehulerne sig liste ind,
og Kjæmpeslanger sig i Havet sænke.
Af mere ædle Slægter Jorden maa
bedækkes før sin Hersker den frembringer.
Men se, alt grønnes den! Ned i en Straale
er Solen stegen i den rige Muld
og stiger op igjen i gyldne Palmer.
(Natten bryder frem)
Æoner.
Se Natten sig reiser som Dagens
sorte marmorne Gravminde!
Maanen i mørke Hvælving den sætter
liig Solens Urne, som om ei denne
meer skulde vende tilbage.
Hil Jordens første Nat!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
