Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Digterverker.
Aka die 1.
Nu slumrer Jordens ene Halvdeel medens
den anden første Gang blandt Stjerner lyser.
Men ei som forhen under Taager, lave
og knugende som Stene, Jorden slumrer,
men som i højhvalt lampekrandset Tempel.
I Maanen Nattens blide blege Hjerte
ømt vaager over den med sagte Slag,
og liig en trofast Terne med et Blus
den følger Herskerindens Trin i Mulmet.
Thi Dag og Nat hinanden elske ømt.
I Gravene omfavne de hinanden.
Hinandens Halvedele ere de;
imellem dem er Jorden delt og Tiden,
der maales til dem ud i halve Døgn
paa Solens fine Straales Gyldenvægt.
Mens halve Jorden synes druknet
i dybest Nat, hvor iiskoldt Nordlys skummer,
den anden halve, efter sidste Nat,
som bag et Skibbrud, tørres atter
og varmes op i Dagens milde Lys.
Og hvergang Dag og Natten vexle,
naar Nattens sorte Bølge vælter frem,
med Stjernerne som spredte Seilere,
og druknende al Dagens Pragt forgaaer,
og naar hvad kantret var i mørke Nat
paa Mulmets høje Kyst, bag Skyers Skjær,
paany sig reiser, kysse de hinanden
paa yderst Strand, koralrød Horizont.
Og just i denne Stund, de vexle Post,
hver af dem synes, han alene nu
behersker viden Jord i Dæmringen,
skjøndt denne just er fælles: Skyggen under
de Tvendes sammenslagne Vinger. (Dagen frenbryder.,
Æ o n e r.
Hil Jordens anden Dag!
Dag og Nat er nu vejet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
