Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 43
Arm
om det var Gjenerindring.
Modtag mig i din Hjerteblomst
du skjønne Legem! Og, du svage Aand,
som boer der, fly til Nerverne og Hjernen
naar Phun-Abiriel, din store Broder,
en mægtig Aand, med Eder blander sig,
for Menneskeslægten at gjennemleve.
Ah, frygt ei for, at du vanhelliges!
Da kan du gribe Sceptret over Jorden,
og mane Himlens Verdener ned i Tanken.
Ja vær mit Tilflugtsted, du skjønne Legem;
thi Phuniel fra Himlen sig forviser!
Han vil sig hvile paa dit Uskyldsleje,
0 Barnegeist! dog ikke dig fortrænge.
Han om din Fromhed snoer, som haarbruun
om snehvid Barnehals, sit Alvor, og
Forening drikke vi af samme Hjerte.
Du skal ved Stjerneskinnet herske her
1 dette rosenkronte Liljerige,
og kaldes Drøm. Mod Solen jeg skal stige,
og kaldes Tanke. O, jeg høre vil,
og mores ved dit Æolsharpespil !
Med Smiil, min lille Broder, taaler
jeg, at du krydser sært med Maanestraaler
og Regnbuskjær min høie faste Gang,
og styrrer kaad min tause Ro ved Sang,
saa underlig, at jeg ei nogen Stemme
i Choret kan gjenkjende eller glemme.
Du nynner sødt ved Suk om salig Jord;
jeg kvæder høit om Himmelen i Ord.
Dit Sprog er eens i alle Zoner —
faa Ord, men mange Toner.
Din Tunge Hjertet er, som ejer kun
eet Sprog paa hele Jorderund;
men Dialekterne i hvert et Bryst
forskj elligt Echo give for din Røst.
De sukke eens ei, naar du raaber: Vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
