Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Digterverker.
og skralde eens ei, naar du raaber: le!
Se Kvindebarm, hvor bløde Nerver stimle
isammen, lyse Skyer liig til Himle,
skal blive Dig den bedste Høresal.
Men Tankens vil da blive Himlens Hal.
Du farve skal ihast Hvad jeg saa seent
udbilder i den hvide Hjerne reent.
Du blæser fyrigt i min tunge Harpe.
Hvor Eftertankens Meisel grov for skarpe
og dybe, yndeløse Træk,
med bløde Pensel mildner du dem væk.
Men begge vil vi trofast bilde ud
af Stjernetræk og Blomstersmiil en Gud.
. . . Han kunde vaagne! Solens Straales
med Gyldenfarve fyldte Pensel
er over disse skjønne Former gleden.
Han kunde vaagne . . Tys! Da var for silde,
da kan jeg ei mit Hvilested erobre,
naar Dvergegeisten først bevidst sig sandsed
og saae sig selv som Herre indenfor
sit Brysts Værn, sin Tindings Marmorskranker,
Men Barne-Engelen, der slumrer end
i denne Form, hvori jeg er forelsket
og som jeg maa besidde, delende
med ham, min Broder, den og Livet
saalænge Slægten er paa Jorden — o,
Han vil mig elske, ja han vil mig elske!
Thi jeg ham bringer himmelsk Rang jo med,
mit første Trin paa Jorden aabner flux
en Afgrund mellem Mennesket og Dyret
og jeg hans Herskervælde tusinddobbler.
Mod Løven maatte han med Staal sig væbne.
Nu Mennesket skal med de bløde Fingre
de vilde Elementer tøile. Lynet
liig tamme Falk det ned fra Sky skal kalde,
og ydmygt som en dandsende Slavinde
det Oceanet for sin Fod skal finde.
Jeg synder ikke mod den lave Geist,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
