Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.46
Ve
oheb i e 1 (Pludselig visende sig.)
Aande-Selvmord! Akadiel, red!
Sin Salighed
en Aand har mistet.
Af Vanvid fristet
han har sig levende selv begravet.
Fra Himlen svunden,
min Sjele-Elskte, Abiriel,
til Støvet har sig i Rasen bunden,
i Blod sig druknet, i Nerver spunden
som Larve ind,
sig Selv forviist
til lave Skabning, der studser hist,
Man d e n (Seende mod Solen.)
Ha, Ild! Lys!
Akadiel
Guds Vilje er skeet,
Aanden har handlet
efter sin Viljes übundne Sind
Forherligt er Jorden,
Støvet forvandlet,
dets Geist med en Himmelsk forenet er vorden
Cheruben har taget dens Herskerplads ind.
Man d e n (Seende mod Jorden.)
Se! Jord! Mørke!
Ohebiel.
Ve, Han sig Selv ei gjenkjender meer!
Se, hvor forvildet mod Hvælvet han seer!
Hvor vil han rase naar Vingerne savnes,
naar Sener ham stramme
til Ryghvirvelpælen i Blodstrømmens Flamme!
naar Kvinden vaagner og lyster at favnes
og er ei den Samme —:
i Vid og Forstand
et Dyr mod sin Mand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
