Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket, 47
Man d e n
0 Luft! Luft! Skyer! Vand!
Ohebiel
Ve, i den trange
Hjerneskal sidder en Aand tilfange!
Ikke han finder
Rum til de gamle Minder
om Himmelhjemmet ved Stjerners Strøm
Dog vaagner engang vel og en Drøm
om Himmelkrone i Støvet skudt,
om Aandevinge af Orme brudt,
om Aand, som snoed til Ribb og Been,
til Støv og Steen
med Aarers Snorer og Nervers Bast
vanvittig sin Frihed fast.
M a n d e n.
Jeg seer! Jeg er!
Ohebiel.
Manden raabte. Mon han seer
gjennem Dyreøjets Slummer
Himlens Skræk, Ohebiels Kummer?
Mon han høre kan min Klage?
0 Abiriel kom tilbage!
spræng det svage
Ribbeensfængsel !
Hør, min Længsel
jamrer kvalt
under Himlen høi og hvalt!
Dybere, dybere er min Sorg
(thi den Saligheden tømmer,
og maa tænke hvor du drømmer)
end det Tungsind, som dig drog
gjennem Vanvids Hvirvel ned,
for i hule Ormeborg,
i en Dyrehules Krog
finde døsig Glemsels Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
