Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Digterverker.
I efevfryndsede Træers Ly
en Nattergal
Ham lokker hen i hans Bryllupshal.
Der seer han Kvinden, og kan ei flye.
Da blandes Slægten, saa ei Forskjel
der findes paa Dyr og Abiriel.
Dyret blier rigt, Aanden blier arm.
I Skjødet lister
omfavnende Kvinde himmelske Gnister,
og Hovmoden stiger i hendes Barm,
saa hun til Manden tør raabe: nu
vor Slægt er den samme; jeg Blod har som Du!
Ohebiel.
Men hvis han sandsede i sin Hjerne
sin Rang som nedstyrtet Aandestjerne
ve da hvad Kamp paa den lille Val
derinden indknebne Pandeskal
imellem Stoltheden og den Fare,
hvorfor han ikke sig kan forsvare!
Hans Fald er vist.
Til Kvinden vaagner kun har han Frist.
Men ve! meer fæl mig en Angst besjeler:
i Slægten fra Abiriels Rod
selvyngles Synden i hede Blod,
der Aanden kvæler
til sidste Spor,
saa selve Læben ei mere mæler,
da ingen Tanke den bæres for.
Thi sløvet som Kvæget
de sjunkne Slægter,
der sig i dyriske Synd fornegte
med Sproget miste
selv Allersidste
af Aandepræget.
Som Slangen i Dynd,
den dyriske Lyst, forvandlet til Synd,
i Lænden savler;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
