Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 57
men andre Synder, som sig forgrene
af denne ene,
saa onde Tanker i Hjernen avle.
Fra Pandetinde til Pandetinde
de sig som Orme isammenspinde;
i Øjet lægge de fæle Glo,
udstikke i Haanden en blodig Klo.
Hver Sjelesynd er en Dragehan,
hver Kjødets Synd er Dragehunnen,
der slæbe afsted, som et jagende Spand
al Menneskeslægten, Kvinde og Mand,
alt dybere, dybere ned i Grunden,
indtil den forsvinder i Dyrevrimlen,
fortabt for Himlen,
og Dyrets Sejer er vunden:
Aanden uddød i Hjernerne funden.
Aka d ie 1.
Ei Aanden døeri Om ond han blev
som Klapperslangen, om han rev
et Duehjerte ud i Flugten,
blot for at suge dets Slag og Lugten,
om han sin laante Skjønhed smitted’
med Laster, som ei Svinet hitted’:
Han døer dog ei, kun dybere ind
han væver sig i sit Puppespind,
som traurig Edderkop paa sin Snor
(fra Taget spunden og ned i Grunden)
fra Dag og Straale paa Linen løber,
og nederstnede i Mulm sig svøber,
saa Ugleøje dens Been og Horn
ei ud kan pille af Mørkets Korn.
Og om en Aand sin Himmel forlod
for Sandseliv i Kjød og Blod,
om han nedfoer,
Abiriel liig, til mulmet Jord,
fra Aandelys til Dyre-Nat,
fra Tanketale til Drifters Skrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
