Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 59
Sjel af din Sjel kan strømme ud
af Kvindens Skjød
i blomstrende Kjød til Liv!
Væv Drømme, Abiriel, om dit Hul,
om spundne end paa Vanvids Hjul!
Jo mere broget, jo bedre Skjul.
Thi ve! det Værste, Abiriel,
du kan opdage, det er dig Selv,
hvorledes iblinde
du er forraadt til en dyrisk Kvinde.
Spind rundt dig da, som en Edderkop!
saa du ei længes mere op,
og Frihed ei mindes,
imens du bindes.
Omspind dig med Drømme, saa du kan glemme
at du ei længere er derhjemme,
saa Senelænken og Hjerteknuden,
der fængsler Guden,
du føler, i din Slummer tam,
ei trang og stram.
Ja drøm, du er vorden
først fri og salig imellem Hjorden,
at der du funden tilsidst har Fred!
Kanhænde ogsaa — thi hvo veed? —
at her er Sandhed og Drøm saa lige,
at Begge netop det Samme sige.
O drømte saa Abiriel!
og først med Sandhed saae sig Selv,
naar Dødens Pust
af Aanden blæste Fængslets Rust!
Akadiel.
Abiriel vil vækkes,
og see sig selv som naar Mulmet brækkes
af enkelt Lyn;
af Kvindens Syn,
naar Blikket aabnes, til Vanvid skrækkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
