Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Digterverker.
Thi se, naar spøgende Sommervind
Uorden héir bragt
i Lokkerne, Kvindens Uskyldighedsdragt,
blottet for Mandens Brynde
den nøgne Ynde —
naar han til blygsomt rødmende Kind
trykker, med Fyrighed blussende sin
slaaer musklede Arm
om Kvindens Barm,
og speider saa nær, at deres Læber
synes et Sommerfuglpar, der klæber
i Parring fast, og Mandens Bryn
beskygger Kvindens henrykte Syn
saa nær og dybt i Kvindens Øie,
som om han vilde der blive vaer
de Himle høie,
han mindes, han jordet etsteds har.
. . Ak da seer han — han stirrer og gyser
da øjner han kun et halvtosset Dyr.
I Kvindeøjet, som nys ifjerne
var Vaarnat med Aften og Morgenstjerne,
han seer kun et Snogepar sammenrullet
at dække Reden i Øjehullet
Han stirrer og gyser og flyer.
Men hvis han saae
i Kvindens Øje en Aand ham liig,
der blottet paa svømmende Blomster laae
og baded’ i Taarer sig —
i dette Bad steg da Begge ned
og toede reen deres Kjærlighed.
Himmelens Salighed, Jordens Lyst
sig parred i Mandens og Kvindens Bryst,
og Kjærligheden
til Jordens Ørkner forplanted Eden.
. . . 0 da naar Kvinde og Mand vare Eet,
ei noget Ønske sig flagred1 træt;
men tog i Støvet det Mindre viist,
og gjemte det Bedste i Graven til hist!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
