Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.80
Eva.
Liv! Ja Du den Bedste!
Jeg veed dog vist, jeg blive maa den Næste.
Adam.
Nu veed jeg klart, at Tanken «Ensomhed»
der syntes mig kun som en dunkel Hule,
er hele denne Jord, naar du var borte.
O, skjøndt saa vid — se, større jo end Solen!
se hele denne Dal, der toer i Søen
sit Skjønhedsbilled, Sletten indtil Skoven,
og Skoven, Skyens Vugge, reist mod Bjerget,
der blaaner fjernt som Luftens fulde Kilde! —
jeg synes jeg i Dig besidder Alt,
Dal, Slette, Skoven og de fjerne Fjelde,
Alt fuldt af Væsner lige Jeg og Du.
Eva.
Jeg stirrer i dit Øje, og jeg seer
en Himmel fuld af dine Øine . . 0,
de synke gjennem mine ned i Skjødet,
og vælde ud af Barmen saa i Slag,
og ud i disse Ord fra Munden. . . Ah . !
Ada m. (Omfavnende.)
Jeg hører begge dine Bryster tale.
Eva.
Ak, dine svare . . Tys!
Adam.
0, dobbelt Liv!
Eva.
Ah, fulde Liv! mit Skjød og Barm nu synes
at være Himlen, der sit Lys udøser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
