Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Digterverker.
Ha, hvi er Mandens Arme stærke skabte
undtagen for at vogte sin Mandinde,
sin Fryds Sødme, sit Livs Rødme?
Eva.
Ah, se min Barm er sammenslagne Arme
der favne om mit Liv! hvi skabtes da
mit Armepar undtagen for at favne
min Mand, mit andet Liv, som jeg kan see?
Adam.
O fast! o fast! — Ve, hvis jeg tabte . . !
Eva.
Du er som jeg mig tænker Selv forskjønnet.
Naar i dit Blik jeg seer, da mit maa funkle,
som om du gav det Straaler. Meer jeg frydes
i Mandens Fryd end i min egen . ?
Adam.
Ve,
hvis jeg ei favned med min Arm dig fast,
og du blev tabt: en Dccl af mig da brast.
Thi du er Been af mine Been og Kjød
udaf mit Kjød, i samme Form og Leje
i Jorden dannet. Jeg som Førstefød
er kun dit Prøvestykke. Dette siger
din Skjønhed rødmende, som om den blues
fordi den er for skjøn.
Eva.
Ak Solen turde
(for af saamange Mænds Blik ei at dunkles)
ei danne Fleer end Een af slige Mænd
i Jordens varme Skjød; men Hvad der blev
af Frugtbarhed igjen i Formen danned
Den ud i Løver, Hingstc og i Ørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
