Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.92
v
naar, af gyldne Frugter krum, jeg til hende gaacr)
. . Se, saa over Solen hist smukke Sommerdag
bløde, røde Skyers Arm huldt isammen slaaer.
Eva. (Maanen stiger)
Se, mit Offer Maanen fandt gjennem Skyers Dyb!
Se hun triner stille frem, vogter Sol og Kryb!
Taus hun lægger søvnig Jord til sit fulde Bryst,
saa den vaagner ikke mens hun den dier tyst.
Rosen slukker ei sit Blus ud i Maanenat;
men den folder endnu halvt ud sin Purpurskat.
Seer du ei, at Dybets Fisk, Markens hvide Sæd
lever ikke ene af Solens hede Blod?
Se, de faae af Maanen jo, naar den skinner fuld,
af dens stille Straalemelk Fylde, Duft og Huld!
Hvergang du dit Armepar strækker huldrig ud,
førend du din Moderbarm blotter hvid og fuld,
hvergang du som Diebørn samler Stjerner did —
Kvinden da skal række Dig Blomster-Offerkar;
i dit Altars Skyggero maale fro din Væxt;
der mit Barn skal voxe op; der vil Kvinden boe.
Adam Og Eva. (Stjerneme bryde frem)
Og hver en enkelt Stjerneglød,
den Solens lyse Børneflok, vrimlende af Nattens Skjød
skal see et Offers Død.
I Nattens Dyb — en demantriig
Hule liig, —
stille Ofrene skal bløde
først for Stjerners Førstefødte:
Morgenstjernen, hvis gyldne Stav
reder i Roser Natten Grav,
det Dagens glade Bud, som kommer
frem af Morgenrødens Blommer,
som Fuglens Sang fornyer
i Skov og Skyer
og stille foran Solen gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
