Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Digterverker.
Stund
Adam.
0 Noget faldt mig tungt paa Hjerte,
en Tanke liig en Steen ifra min Pande.
Den presser ud dets Fryd. Hvorledes bygge
min Ro paa Røg, som ei et Sandskorn bærer?
Hvorledes kan jeg bære Himlens Guder
med Damp af Dyrets Blod? Se Aftensvalen
jo kaster ned mit Offers sidste Vellugt,
skjøndt jeg den troede drukket ind af Solen;
og nu Moradsets Huler sluge den,
og Tudser varme sig, just som om Solen
forskjød min Gave. Dog den nedsteg klar
som blussende af Fryd . . o eller Stolthed,
som om den giver mig sit Smiil og Livet
for Intet. 0, hvi tænker jeg at see
ved Blodets matte dunkelrøde Blus,
der sortner flux til Kul, min Angstes Gaader?
see Guden, der i Solen boer, Livskilden,
som Jeg i dette Hjerte, medens jeg
er flyttet til dens Udløb ud i Graven?
Hvi jubled jeg, da, ved min egen Sjels
Uvidenhed, jeg fandt der kunde være
i Verden Mænd, hvis Aander ikke stirred
i noget Dyb, som jeg i mindste Blomst,
og gav dem Navnet: Guder? 0 hvad hjælper
da Guderne at give hvad de eje
og gav mig kuns tillaans? Ha, Skræk! i denne
i denne Jordens Fedme, med min Styrke
jeg synes selv, jeg er en Flue paa
en Guds nedfældte Bytte, hvor endnu
han ruger med sin Kjølle.
Eva.
0 fortørn
ei de alseende Guder! Se, om Dagen
er Solen over os, om Aftnen stiger
han ned paa Bjerget, vor Bedrivt at regne;
og hvis den ham behager, den at male
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
