Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Digterverker.
Lyksalige Hindostan, Guders beskyttede Slægt,
du frydes ved guddommelige Ganges!
Thi i sin Harm retfærdigt standsed Dybet
ved de Gudfrygtiges Bredder: Himalah!
En anden Fremmed.
Ja, salige Hindostan, du svømmed over
det vrede Dyb, som Lotosbladet. Se,
da Dschagatai, før Jordens høje Hjerte,
blev til en rundtomskvulpet Strand, da saae vi
det hele Vestens Liv, som gjorde Frats
og Pischons Bredder lige Jordens Mund,
der, altid ædende og altid leende,
med Skrig og Skvaldren Himmelen forhaaned,
som splintrede Lemmer af et Liig at drive,
at tumles, at klæbe sig til vore Bjerge.
En Mand.
Ja, Guders Vrede er ei blind som Mandens;
idet det farer, aabner Lynet Øjet,
og Hevnens Sværd sin Haand bag Stjernen har.
Vi sank ei; thi, som Hines, var vor Haand
ei fuld af Blod, og Smaabørns Bloddamp ei
vor Himmel mørkned; reen og sød som Ganges
vor Fromhed var, og Guderne Det saae.
En anden Mand af Folket.
0 tal ei saa! Er vi ved Skræk ei tugtede?
Er Skræk ei Straf? Erindring om en Rædsel
ei Tugtensriis? Vi vare jo som dømte
til stivt paa vore Brødres Død at stirre?
1 vore Bjerge gjenlød deres Suk.
Og dømte ere vi jo til at feje
den store Dødsplads reen, hvor Ribbene
af vore Brødre hænge rundt om Palmerne?
Mon Dyrene ei vare fromme? Dog
de maatte flye i lange Rader, og
vi Mammuth saae i Dødsskræk søge op
mod Nordens frosne Sumpe og dets lismark;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
