Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Digterverker.
fra Vesten ind, og har nu efterladt
om Kaukasus en Ring af sorte Have,
et Gab i Jordens Midte fuldt af Øer
(som Noahs Japhet tog til Arvedeel)
der ligge, lige Levningsbeen, igjen,
som Gravhøje over sjunkne Folk.
En anden Fremmed.
Se Frat
og Pischon fandt igjen ei deres Baner,
og Nil, de sorte Menneskers dybe Skille,
alt kjæmper sig et nyskabt Land igjennem,
et Land af Dynd, hvor før imellem Bjergene
sig Havet skar.
En M a n d.
Men Hindostan blev urørt
da Jorden skabtes om. Det er det Ældste.
En anden Mand.
Paa Elefanterne — se hvor Mandens Skræk
sin Kvindes og sin Afkoms Taarer stivner! —
hidkomme Sydens mørke Folk.
En fremmed Mand.
Ja kunde
min Sorg og Kvindens Taarer vejes, da
ei Elefanten bar os; vi da laae
med vore Brødre under vore Strande. -
Thi se Kambodja revned fra Malakka!
Vulkanerne udspyede Vand og Ild;
i Syd er hele Landet skyllet bort
som raadent Kjød; en Hær af Øer,
som Been paa Dødens Val, som vilde Håar
paa sorgfuld Moders Skjød, nu ligge spredte!
En Mand.
Men Hindostan som Jordens Hjerte,
men Ganges som Jordens Pulsaare er;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
