Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Digterverker.
dig drage fra dit Maal, det høje,
ned til det stille, lave Hjemme.
Du ilte forat Rachel glemme;
og fra sit Liv hun eier kun
af Skjønt et vemodindsvøbt Minde
fra Bethlems Lund,
hvor bort han fløi — jeg stod tilbage,
hvor jeg har elsket, og har klaget ud.
Ak, kan jeg klage?
Du, stærke Helt, Dig trøster
jo hverken Moder eller Søster
— o eller Brud!
Men, stor, somom et Himmelhvælv
du engang havde diet,
troloved du en Verden — Ja,
det synes som Gud Fader selv
har Eder sammenviet.
Gravchor.
(medecs Sarkofagen bæres ind i Grotten)
Til Høiheds Throne, Frydens Hjem, til Sandheds Himmel klar
din Sjel sig selv henbar.
Men Jesus, se! dit Liig,
din Aske bleg,
der sank da du i Himlen straaled ind,
din brudte Stav,
til hvem en Verden lænte sig,
ad hvem — ja opad disse Såar som opad rosenstrøede Trin —
Du til din Himmel steg,
vi bære hen til Fredens Hjem, til Støvets Himmel, til en Grav.
Farvel du elskte Leer! saa smukt, endskjøndt Du ikke er
Hans Høiheds Billed meer!
0 usle Støvets Æt,
som elske end
den brustne Urne maa, hvor Dødens Bild
er præget i!
Ja Støvet maa tilbede det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
