Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker. 15
Erkebiskoppen formanede ham til, altid at blive denne Mening
tro; da vilde den lykkeligste Følge ikke mangle.
Carl holdt virkeligen Ord; han havde talt af Hjertet.
Ei at opgive, hvad han holdt for Ret, var den første Grund
sætning i alle hans Handlinger, i den ulykkelige Kamp med
hans listige Fiender. Uden denne Standhaftighed havde Crom
wel aldrig bragt ham paa Skafottet.
Saa forskjellig er Menneskenes Lod. — Een af de høieste og
ædleste Regentdyder var Kilden til Carls Ulykke; altfor stor
Godhjertethed endnu mere end egentlig Svaghed styrtede Ludvig
den Sextende. Havde Ludvig den Sextende havt hans Stand
haftighed, og han Hiins Eftergivenhed, saa vilde Begge sandsyn
ligviis være døde i rolig Besiddelse af Thronen.
W...&..X.
LILLOSØEN
Hør, Vinden suser,
Om steile Øe.
See, Bølgen bruser,
Paa Lillosøe.
De Vover trille,
De Vinde spille
Om Elgas Øe.
See Skyggen, som stiger,
Med Harpen i Haand,
Fra Dødninge Riger.
Det er Lillo’s Aand.
De Strænge bæve,
Og Lokkerne svæve,
I natlige Luft.
De blege Kinder,
Paa Ynglingen der;
Den Taare, som rinder:
Det Lillo er.
Ak Lillo maa græde!
Til Eiga qvæde
I tause Nat.
Morgenbladet 12 Febr. 1823.
Se Møen, som staaer,
Ved Bredden hist.
Snart Tiden gaaer,
Den Midnattefrist,
Den Taare rinder,
Og Tiden svinder,
Den svinder brat.
Og Hænder de række;
Fornye den Troe.
De Armen udstrække
For tabte Roe.
Og Taaren falder;
Snart Hanen kalder
Til Gravens Hjem.
See Dolken, som sidder
I Møens Bryst.
Hun Hænderne vrider
Paa Søens Kyst.
Som røde Koraller
De Blodsdraaber falder
I brusende Blaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
