Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter,
hvormeget hellere bør da ikke vi gjøre det, der boe om Templer,
hvor Sandhed forkyndes? — den første almindelige Pligt: ære og
elske Gud, vor og Altings Fader, af ganske Hjerte, og ikke at
lade Gudsdyrkelsen bestaae i tomme Ord og ufrugtbare udvortes
Ceremonier, men i oprigtige Følelser af Ærefrygt, Kjærlighed, Til
lid og Lydighed imod hans Love.
Den anden almindelige eller for Alle nødvendige og gjældende
Pligt, hvis almene Opfyldelse bevirker et lykkeligt Samliv over
den hele Jord, er Menneskekjærlighedens : den, at vi skulle agte
og elske ethvert Menneske, hvad Stand, Folk og Troesbekjendelse
han end er af, som vor Broder, og søge at bidrage saameget
som muligt til hans Lyksalighed, d. e. vi skulle være retfærdige,
handle efter Samvittighed i alle Ting, holde Forpligtelser übrøde
ligen, være oprigtige og sanddrue i Alt, tjenstfærdige med Ind
sigter, Færdigheder og Evner, være ettergivende, skaansomme
og forsonlige, velgjørende, taknemmelige imod Enhver, som be
viser os Kjærlighed og Godhed, venlige, beskedne, kydske, tro
faste, medlidende, maadelige i Alt, bevare vor Sjel reen for en
hver lastefuld Sindsbevægelse.
Vi mangle ikke udmærkede Exempler paa en skjøn Udøvelse
af Menneskekjærlighedens Dyd. Vor Landsmand Salve Nielsens
Daad er os i friskt Minde. I aaben Søe, omdreven i tre kolde,
mørke Efteraarsdøgn paa et Vrag, redder han sig alene med
høieste Livsfare til et forbiseilende dansk Skib, hvis Skipper,
med Ophold for sin egen Reise og skjøndt han ikke kunde i
den rasende Storm ganske nærme sig til Skibet, dog søgte at
holde sit Skib saa nær som muligt, seilende bestandigt i en stor
Kreds om Vraget, forat optage dem, der derfra skulde mægte
at redde sig ved Svømmen, Men Salve Nielsen, neppe selv
reddet, endnu forfrossen og udmattet af de udstandne Lidelser,
udholder ikke Synet af sine Ulykkesbrødre — trods den øien
synligste Dødsfare, trods Advarslen: spild nu ikke Guds Vel
gjerning at have reddet dig!" kaster han sig i Baaden — er
atter alene i den vilde Søe, i Dødens Gab — anstrenger sine
sidste Kræfter, nærmer sig det drivende Vrag og redder alle de
Efterladte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
