Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IV. 169
En engelsk Læge Howard opofrede sit Liv til og for Opfyldelsen
af Menneskekjærlighedens Pligt. I sit Inderste oprørt over Fængs
lernes og Hospitalernes jammerlige Forfatning paa den Tid, reiste
han fra Stad til Stad, Land til Land, undersøgte dem paa alle
Steder, gjorde Regjeringen opmærksom paa de skrækkelige
Mangler, som fandtes næsten overalt, udkastede Planen til bedre
Indretninger og fik dem, især ved den Anseelse han kom i,
paa mangfoldige Steder indførte. Omsider døde han som et
Offer for sin Menneskekjærlighed : han blev selv under Under
søgelse af et Pesthospital, smittet og bortreven af Sygdommen.
Men hvormange Tusinde Ulykkelige ere ikke mindre ulykkelige
nu ved hans Daad? Hans Minde er velsignet paa Jorden, som
det visseligen er det i Himlen.
Meddeel den Hungrige dit Brød, før de Forladte ind i dit Huus,
og naar du seer et nøgent Menneske, da klæd det! Det er
Menneskekjærlighed.
Et skjønt Exempel paa Trofasthed, Høimodighed og Fædrene
landskjærlighed finde vi iblandt mangfoldige Andre i vor gamle
gode Snorro Siurlesens norske Krønike.
Norges Konge Harald Haardraåde, som forresten var en dygtig
Mand og Herre, greb engang til det uædle Middel, ved Leie
svende, der reiste om til Norges meest udmærkede Mænd, lige
som om de vare Udsendinge fra den fiendtlige Konge Svend af
Danmark, og tilbøde dem Svends Venskab og opmuntrede dem
til Frafald fra Harald, for at prøve hvorvidt disse Landets første
Mænd tænkte om ham og hvorvidt han kunde forlade sig paa
dem. Men da disse Spioner kom med deres falske Breve og
med deres Foræringer (som det hedte) fra Kong Svend til Einar
Thåmbeskjelfver, der, som den gjæveste Mand i Throndelagen,
især havde modsat sig Kong Haralds Indgreb i Folkets Rettig
heder, saaledes at han ellers levede i Misforstaaelse med Kongen,
saa finge de høre sand norsk Tunge. Vel ved jeg — svarede
Einar — at Harald er mig ikke god, hvorimod Svend ofte har
viist mig megen Ære og Venskab. Men siig ham dog : „vover
han at angribe mit Fædreland, det Land, hvori Harald er Konge,
da skal jeg møde ham med alle de Tropper, jeg kan sanke og
forsvare mit Land og min Konge. Aldrig vorder Einar Forræder;
men det ere I — ud af Stuen!"
Den Ædelmodige tilsidesætter gjerne en Rettighed, opofrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
