Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 10 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - Dronning Margrethe (1287–1412) - K. Erik den 3die den Pomeraner (1412–1442)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

splidfulde Stænder søndret og kuet Folk skal selv en fremmed
Hersker kunne voge Alt.

K. Erik tog liden Deel i Margrethes Regjering; og under denne
er der kun liden Tale om Norge. Hansestæderne gave sit Contor
i Bergen Love, hvoretter det havde at forholde sig mod Folket
og Kronen; og bestemte, at deres Skibe skulde paa de norske
Befalingsmænds Vink overlades til at forfølge Fribyttere, naar
de viste sig — en Tilladelse, som Bergens Ødelæggelse ved
Victualiebrødrene ventelig bevirkede.

Margrethe endte 1412 ombord i Flensborg Havn et Liv, som
havde viist, at Herskesyge er en af de Lidenskaber, som
vanskeligen tvinges, men umuligen mættes.

K. Erik den 3die den Pomeraner (1412–1442.)

Udlændingernes Kiv om den norske Handel.

Alt under de sidste af de gamle Konger havde Handelen paa
Norge og Fiskeriet under dets Kyster været et Tvistensæble
mellem Hansestæderne og Engellænderne. Forat standse dem
i den Frihed de tog sig til at lægge sine Skibe op under
hvilken Kyst og i hvilken Fjord de vilde, hvor da en
Tuskhandel dreves med deres Overdaadsvarer, og for at ophjælpe
Landets egne Handelspladse, havde K. Olaf den ste grebet til
det forhadte Middel at lovbinde hver Egn til en enkelt Plads,
hvor den kuns skulde kunne handle. Men Udlændingerne agtede
Landslovene kun lidet; i hvad Indskrænkninger disse end
foreskrev, vidste de at gjøre Handelen paa Norge saa fordeelagtig,
at den opvakte den mest rasende Iversyge dem imellem. I lang
Tid havde Hansestæderne været de mest begunstigede; nu, da
K. Erik havde givtet en engelsk Kongedatter, den høihjertede
Filippa, som dertil havde den norske Provinds Raumarike i
Morgengave, tænkte Engellænderne at tage sin Mon igjen. Men
Hansekjøbmændene benyttede sine gamle Forbindelser med
Kystfolket; og fik i det nordre Bergenhusiske alle de Engellændere,
de der overkom, ihjelslagne. Derfor, og da disse vedbleve med
sin Handels- og Fiske-færd, hvortil kom, at de ikke saa sjeldent
plyndrede paa de norske Udlandes Kyster, forbød den engelske
Regjering, paa Andragende fra den norske, dem al Fart undtagen
paa Bergen. Dette skede oftere, men forgjeves, indtil omsider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>