Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 11 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Erik den 3die den Pomeraner (1412–1442)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deslige Voldsomheder hemmedes efter et Fordrag mellem Norge
og Engelland. Under dette faldt Russerne ind i Nordlandene,
brændte hvad de maatte levne, og bortførte Folk i Trældom;
Sjøen var fuld af Fribyttere af alle Nationer ; og Victualiebrødrene
ødelagde oftere Bergen paa det haardeste, dels paa de tydske
Hansestæders Vegne, der en Tid lang laae i Krig med Unions-
rigerne, dels under Paaskud af at straffe denne Stad, fordi den
gav sig af med Engellænderne. Ved en saadan Leilighed banede
hine dygtige Sjøfolk sig endog Adgang til Byen gjennem en
overmægtig norsk Flaade. Skede end dette i rum Sjø, hvor det
ikke var godt at vide Fiendens Curs, eller, under ugunstige
Omstændigheder, at hindre ham fra at afskjære enkelte Skibe:
saa er det dog ligesaa vist, at Mandhaftigheden synker med
Friheden, som at Banneret bøjer sig i Støvet, naar Føreren
knæhugges.

De calmarske Overenskomster bekræftes og udvides.

Med Tilsidesættelse af Margrethes Bestemmelse, hvorefter
K. Eriks Søsters Æt, om Kongen selv ei efterlod mandlig Afkom,
skulde være nærmest thronberettiget havde Erik alt ved sin
Thronbestigelse i Norge faaet sin Fætter Bugislav anerkjendt
her som Thronfølger. Men fra dansk Side mødte han saamange
Hindringer, da han 1436 forelagde dette Riges Stænder sin Vilje
isaahenseende , at Brudet mellem disse og Kongenialt da var
nær. Denne Misforstaaelse gav ny Styrke til de misfornøjede
Svenske, der alt siden 1433, som det sig undertrykte Mænd
anstaaer, befandt sig i Opstand formedelst de tydske og danske
Embedsmænds Udsugelser, hvormed Kongen, tvertimod Unions
vilkaarene havde opfyldt Landet. Den gjæve Engelbrecht Engel
brechtson med sine Dalekarer tvang ham vel i et Forlig i Halm
stad, hvor de norske og danske Rigsraader mæglede, til at love
at holde sig disse efterretteligere ; men da dette ikke skede, og
han ligeledes i Sverig forsøgte paa at faae sin Fætter, tilligemed
et helt Slæng af pommerske Fyrster, hyldet: saa grebe Sven
skerne atter til Vaaben under Engelbrecht og Marsken Karl
Knutssøn Bonde, hvem de udnævnte til Rigsforstander. Da imid
lertid Mistanken for Snigmordet paa Folkets Helt Engelbrecht
berøvede Karl dettes Hengivenhed, og baade Rigsraadet og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>