Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814)
- I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536)
- K. Christian (Christjern) den 1ste (1450–1481)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle som de selv, og gjentage sig stedse. De udgjøre hines
Historie. Et Folk, som taalte saa grov Besvigelse til Tak af en
Konge, der havde tryglet sig ind paa det, kunde ikke vente af
Efterfølgerne synderlige Anstrengelser for at gjenerholde det
Frasvegne. Betræffende denne Sag, da glemte man at bøje
Træet, mens det var ungt;“ og omsider fandt man med det
skotske Parlament, „at det gamle Træ var slemt at flytte.“
„Paa Hjaltland sprang Bretlands Eenhornshest, da Norløven sov som bedst; og Skotlands Tistil spirte paa Ørkenøklint dernæst. Bort svømmet var Man, den gyldne And, og Suderø-Svan dukket ned. At Tidernes Hav er Storhedens Grav, det plyndrede Norge veed.“
|
|
Nye Voldsomheder af Udlændingerne. |
Omtrent paa denne Konges Tider tabte Forbindelsen mellem
Grønland og Norge sig ganske, saa selv Vejen didhen forglemtes.
Med Island, Færøerne og selv med Rigets egne Nordlande var
den allerede i lang Tid übetydelig, da Foreningskongerne synes at
have forbudt al Handelsfærd derpaa, gjørende denne alene til en
Særret for Kronen. Engellænderne fandt sig mindre taalmodig
heri end de Norske selv. Saaledes overfaldt de Lehnshøvdingen
paa Island, dræbte ham, og bortrøvede baade Kongens og Folks
Gods. I Bergen gik de der bosatte Hansekjøbmænd, de Cont
orske" eller Garperne," end videre. Disse Folk levede aldeles
for f sig selv i en egen Dccl af Byen, under egne besynderlige
Love, inddelte i forskjellige Classer, og under en streng indvortes
Orden. Dermed maa dog langtfra forstaaes Sedlighed, thi vildere
og liderligere Mennesker fandtes neppe ; den sigtede kun, ligesom
og deres Forbud mod at givte sig, til at afsondre sig fra de Ind
fødte og forene deres Kræfter mod disse og Landets Love. I
Henhold til disse bød Lehnsmanden Olaf Nielsøn dem 1455 at
erlægge Bispetiende som andre Borgere. De negtede. Lehns
manden opkaprede nogle af deres Skibe. Rasende brøde de ud
fra sit Qvarteer, gjorde sig til Herrer over Byen, ihjelsloge Bis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0035.html