Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Christian (Christjern) den 1ste (1450–1481) - Rigsraadsregjering (1481–1483)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og til Italien vare hentyedc de ved Tyrkernes aldeles Om
styrtelse af det græske Keiserdom fordrevne græske Lærde,
kyndige i sine Forfædres Sprog, belastede med deres Værker.
Ingensinde var heller fra Italien Oplysning ganske forsvunden,
thi Friheden var det ikke. I dets mange Republiker blomstrede
ogsaa alle de skjønne Kunster; thi disse trives bedre selv i tarve
lige Fristater (som de italienske dog ikke vare) end i ødsle Ene
vælder. Den ædleste af dem, Poesien, siger idetmindste: heller
Frihed og Nød end Trældom og Brød!" Og de andre vide, at
Fristaten, naår den har eller faaer Raad dertil, vil give dem sine
Dyder at fremstille, sin Historie at forevige. Hvor Digte- og
Bildekunst trives, er ikke Raahed, om end den egentlige Viden
skabelighed mangler. Der er da intet bedre Beviis for Nordens
Raahed i disse Aarhundreder end at Skjaldskab var forsvundet
og al Bildekunst übekjendt. I Danmark var ogsaa det fælleds
Oldsprog begyndt at fortydskes; og denne fordærvede Blanding
kom da snart til Norge med de indtrængende fremmede Adels
og Embedsmænd. Hine Mangler skulde den nye Høiskole er
statte ved Videnskab alene; i denne Sprogforvirring skulde den
bringe Rede ; Veien til Embeds- og Æres-Poster skulde den aabne
for de kuede Classers Børn, Fødselsvældet skulde den lære en
anden og bedre Overlegenhed at kjende — disse vare de fjernere
Opgaver for Rigernes nye Universitet. De nærmere vare, at følge
med Tiderne, som man var bleven efter; og at raade Bod paa
en Uvidenhed hos Embedsmændene, som, hvad den i Lovkyn
dighed angik, var bleven Kongen saavelsom Folket skadelig,
saasom Adelen, uden Medbeilere, havde indhævdet sig og sin
Vilkaarlighed i de juridiske Embeder, ja bemægtiget sig disse
ifølge Særret; og som hos Geistligheden var bleven selv menig
Mand til Forargelse. I saadant Mulm var det den nye Høiskoles
Lys skulde skinne.
| Rigsraadsregjering (1481–1483). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
