Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 24 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - Rigsraadsregjering (1481–1483) - K. Johannes (Hans) den 1ste (1483–1513)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end tilforn; men støttede sig som da til Almeenmisnøjet. Havde
Styrelsen været god d. e. : forvaltet til det almene Bedste, skulde
den aldrig manglet sin Støtte hos Folket. Nu gav dette sin Kraft
til dens Fiender, ja forøgede dermed selv det fraskilte Sverigs
Evne til fremdeles at fjerne sig fra Danmark og Oldenborgerne.
Efter Christians Død sammenkaldtes vel alle 3 Rigers Valg
mænd; men Ingen mødte fra Norge, som tvertom i Oslo Iste Febr.
1482 havde sluttet Forbund med Sverige til gjensidigt Forsvar.
Erkebisp Gaute, den svenske Rigsforstander Steen Stures Frænde,
ledede Bevægelserne. Flere Underhandlinger bleve forgjæves.
Rigsraaden John Smør rykkede for Bahuus, fordi det var besat
af Danske. Der fægtedes med Pen og Sværd for Rigets Heel
hed. Men pludselig skifter Erkebispen Tro. Valgmænd afsendes
til et nyt Møde i Halmstad, og den danske Kong Johannes kaares
til norsk Konge i Januar 1483. Dog maatte han give svært Kjøb :
aarlig skulde en Rigsdag holdes i Oslo ; Adelens Ret til at bygge
Befæstninger bekræftedes; i Bergen skulde anlægges et Skat
kammer; Hanseforbundet forbydes al Fart paa Island; Godtgjø
relse æskes for Blodbadet i Bergen’, og af Rigsraadet maatte
ikke kræves de under Mellemregjeringen hævede Indkomster.
Derpaa krontes han i Throndhjem midsommers samme Aar.

K. Johannes (Hans) den 1ste (1483–1513).

Tvist med de fremmede Kjøbmænd. Gjenforening med Sverig.

Et af den nye Konges første Foretagender var at sende Skibe
ud mod Fribytterne, hvoraf Havet fremdeles vrimlede, og hvis
Frækhed ikke aftog fordi Kongens Magt var tiltagen. Det lyk
kedes ogsaa ret vel; men da de engelske Kjøbmænd under de
kongelige Skibes Jagt paa engelske Fribyttere formente sig for
nærmede og tillige trykkedes i Bergen af de Tydske, ophævede
de al Handel paa Norge. Med Tydskerne opkom ogsaa Uenighed,
da Axel Olufssøn, den i Bergen dræbte Lehnsmands Søn, med
kongelig Tilladelse kaprede deres Skibe for at aftvinge dem en
Pengebod — det han ogsaa gjorde. Saa liden Magt havde det
Offentlige, at det maatte overlade Enkeltmands Lidenskab at
erhverve hvad der, efter Beskaffenheden af Fornærmelserne og
Kongens Haandfæstning, mere vedkom det end den. Et Forbund
med den russiske Zar, hvorved ogsaa Grændserne nøjere be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>