Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 26 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Johannes (Hans) den 1ste (1483–1513)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anfald af Undertvingelsessyge, som for en god Tid syntes hel
bredet ved det ditmarskiske Styrtbad.

Denne Begivenhed havde stor Indflydelse paa Forholdene i
Norge og Sverig, hvor Kongen havde brudt sin Eed ved paa den
gamle Viis at give Dansker Indpas der i Betjeningerne. Den
var Signalet til Opstand i begge Riger: i Sverig under Steen og
Svante Sture, og, i Forbindelse dermed, i Norge under Rigsraaden,
Befalingsmanden paa Agershuus, Knut Alfssøn, der nedstammede
fra de gamle Konger, og havde mægtige Frænder baade i Norge
og Sverig. Opstanden udbredte sig Viken over. Kongen, der
ganske opgav Sverig, fortvivlte alt om Norge. Udrustede med
Naadestilsagn sendte han de danske Rigsraader Bispen Johan
Ibsøn og Henrik Krummedige til Oslo. Disse Kongens Freds
gesandter lokkede da Knut Alfssøn ved givet Leide ombord til
sig under Paaskud af at underhandle, hvor de lode ham snig
myrde. Men denne Skjændselsdaad udbredte kun Opstanden
næsten over det hele Land, og bragte fast det hele Raad til
Frafald. Kongen misbilligede skrømtviis Knuts Snigmord (thi det
havde jo ikke havt de tilsigtede Følger); og de befuldmægtigede
Mordere opfandt en Historie om, at Knut, ved at gaae beruset
fra Borde, havde styrtet sig ihjel i Baaden. Men baade Samtid
og Ettertid have været enige i at hædre ham som et Blodvidne
for sit Fædreland.

Opstand under Herluf Hyttefad. Prinds Christjern øxknækker den norske Adel.

Adelsmanden Herluf Hyttefad paatog sig at lede den voxende
Opstand, forbandt sig nøjere med Steen Sture, der lovte Hjælp,
og reiste Fahnen i Bahuus mod Danskerne. K. Johannes an
strengte sig nu for Alvor. Lybekkerne, som havde understøttet
den svenske Opstand, forbød han al Fart paa Norge. Sin Broder
Frederik af Slesvig tilbød han Halvparten af Norge, om han vilde
hjælpe til at kue det; men Denne, der endnu havde godt af
Ditmarskerbadet, undslog sig medmindre Kongen vilde betale
ham Halvten af de hidtil hævede Indkomster af dette Rige, som
han vilkaarligen kaldte sig Arving til. Fra Skotland, hvis Venskab
var kjøbt med norske Skatlande, hentede han Hjælpetropper; og
sendte sin 21aarige Søn Christjern, der modnedes til Tyranniet"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>