Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
kun som den uægte Lodning, som vi bryde væk forat hele de
ægte Led. Med Følelse af disse Dages Hæder, med Erkjendelse
af andre Nåtioners, er det vi byde Gravene aabnes, deres Her
lighed opstaae i de Levendes Minde.
Ingen Tid skylder sig selv alene alt, eller er uden dyrebar
Arv fra de svundne. Det der gjør den glimrende tilhører maaskee
mest den selv, men Hovedtrækkene, Grundegenskaberne gjen
kjende vi fra forgangen Tid. Denne har da Deel i hiint Glim
rende ligesom Margen i Bladpragten og Blommerne.
Dette gjenfødte Norge, dette, som synes at have ved ingen
anden end Guds Bistand givet sig for nylig selv den Høihed og
Hæder hvormed det pranger mellem Landene, at udbølge af
egen Ungdomsfylde Hundredetusinder og Hundredetusinder over
Dalene, og at have kjøbt sig sin Lykke selv for Lidelser og Op
offrelser — selv Dette skal erkjende, at mange af Rødderne til
disse Fortrin gaae indunder hint Old, om hvis Grave vi ere for
samlede, ja at det har større Deel deri end de mellemliggende
med Ulykker og national Vanære mærkede Aldre.
Det var ikke alene et Land, skikket til vidtstrakte, men i
Mellemalderen ikke udførte Opodlinger, som vi fra Oldet have
modtaget — fast dettes veldyrkede, rigtbefolkede Bygder, hvoraf
vi endog træffe Spoer i vild Udmark liig udslettede neppe syn
lige Tegninger, endnu staae os for Øine som et Land, Efterkom
mernes Flid først skal komme i Besiddelse af i dets fulde Ud
strækning, hvor Hammers Klokker atter skal tone over den rige
Stad, Kaupangur reise sig af Asken, og Sarpsborg, som om Fos
sen derunder havde reist sig, hvidne i Luften. Ikke alene dette
uryggelige, disse i Jorden skrevne Forjettelser ere os overant
vordede; men Sædkornene til vore herligste Friheder lagde
Fædrene i Oldet; gjennem dettes Skygger, som de mørke eller
glimrende Malmgange i det graae Fjeld, gaae Trækkene af den
Charakteer, som fortjener og skal værne disse Friheder, Frisindet
som fremkaldte dem, Mannavettet, som hegnede om deres Frem
væxt paany, den nationale Selvfølelse, som fryder sig deri —
se disse tilhørte hine Fædre under Stormhattene og med de
tunge Stridsøxer i Hænderne ; de vare Nordmændenes Ætklenoder,
en Sjeleodel, som vel en Tid kunde sættes udaf Brug, men ingen
sinde fortabes. Derfor tyktes det Verden et Særsyn, mens det
dog var Nordmændene naturligt, at de, saalænge afvante med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
