Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.100
gamle Præg uforvansket som jordgravet Guld, opspirende ufor
mærkt som Sæd, der faldt af og blev liggende Vinteren over.
Det er det oprindelige gothiske Frisind, der avlede den ordnede
lovbundne Frihed, som gjorde det gamle Norge herligt i sit Indre
og lige herligt om end ikke dets Krigshæder havde lagt straalende
over Havene og Landene; og som udviklede, — idet den var
grundet paa Forstand og sedlige Begreber, og nødvendiggjorde
en vis Oplysning og ålment Kjendskab til Lov og Forfatning, og
aabnede Geniet, Veltalenheden og Retten fremfor Magten, Sejers
banen paa Thingene, — Folkets aandelige Evner, selv før Christen
dommen, mere end man almindeligt troer om slige Tider, og paa
samme Maade, efter samme Grtmd, som de udvikledes hos de
to Sydens Folk (Græker og Romere) der meest have vundet
al Efterslægts Beundring.
Men nu har Nordmannafolket faaet samme drivende Kraft. Med
Friheden, der opstod i de sidste Tider, ere dens Dyder gjen
kaldte til Livet. Dette er nødvendigt som at Ild maae lyse og
varme, som at Solen maae straale. Oplysningssands, Kappelyst
imellem Aanderne, forhøiet Fædrelandskjærlighed , Borgersind,
Ærbødighed for Loven, — den høieste Myndighed, Nordmanna
overkonning, — se disse ere lette at opdage som udstraalede af
Friheden; men flere komme dog med den, om vi end ikke see
Forbindelsen. Vi see dem som Rødmen paa Fjeldene skjøndt
Solen end ei teer sig. De komme med den som Kjernblommerne,
der droge sig til Bunden da Solen dalede, men som atter hæve
sig svanskjære over Vandspeilet naar den brænder paany.
Hermed være ikke sagt, at disse Dyder ganske vare vegne
fra Ulykkestiden, som taalte, at Fremmede herskede i Landet.
Tappre Mænd vare Rødkjolerne ved Norderhoug, i Høland og
Halden; tappre Mænd Hvidkufterne i Kringen; og de graa Ka
putter have jo ladet Blaamyrstallen bevæge sin Top i Sejersskrig.
Og tappre Mænd have ialfald Evner til Frihed. Heller ikke mang
lede de hvad der gjør værdig dertil, nemlig det Retsind, den
Fædrenelandskjærlighed og naturlige Forstandighed, som aldrig har
manglet de gothiske Stammer. Men Sands for gothisk Frihed,
for det gamle Riges Betydenhed var bortvegen fra disse Diger
dødens Efterladte. Kronen, Selvstændighedsmærket, var denne
fordum saa stærke Samsons gyldne Håar. Med den veeg den
sidste Kraft, og bunden maatte Helten male Meel for sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
