Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale til Forfædrenes Minde". 101
Fiender. Om end aldrig den politiske Frihed var gaaen forloren,
de Træk tabtes, som danne den udmærkede Folkecharakteer
— en Kjendsgjerning er det dog, at denne sedlige Selvstændig
hed ikke før i de sedneste Tider, og egget af Ulykker, krævede
og modnedes til at afføde den politiske Selvstændighed, og at
den forhen ikke besad dennes Dyder. Ja, Folkecharakteren
omsluttede Træk — i sig selv agtværdige og udrundne af ur
gothisk Trofasthed — som meget mere forhalede Befrielsen. Det
forøger da ikke vor Agtelse, at Kræfter udenfra maatte medvirke
til at nærme denne, at Ulykkers Tyngde og Fienders Spot maatte
egge den bundne Helt til at omstyrte Templet hvor han trællede
og hvor Eenvælde-Afguden dyrkedes. Men det kunde maaskee
ikke være anderledes. I lang Tid lignede det norske Folk de
forfærdede Efterladte i en Familie, hvor Døden har raset. De
samle ikke Sindet i den første Skræk. Endelig drage de Een efter
Een ud i Verden ; og altsom de bygge sig selv Huse, udslettes det
fælleds gamle af Tankerne. De samles kanskee atter der, men
kun i Forbigaaende. Man taler vel om hvor godt der var til
forn; men man græder ikke mere, knuger ikke Dørposterne
mere ved Adskillelsen. Hver iler atter til sit, did Vanen driver.
Det kunde maaskee ikke være anderledes. Vor Tids Uafhængig
hedsfølelse, der fortærer Tanken om fremmed Tryk ilsomt og
aldeles som Flammen Glofnugget, har ikke saa let for at dømme.
Det er vist, at Guds Vilje med Norrige er bleven fuldbyrdet. Og
ihvordan det var, mens Staten var forsvunden, tvivlede dog
ingen om at Nationen levede. Tiden aad end mere forgjæves
paa Nationalcharakteermærkerne end paa Bautaens dybtfurede
Runer og paa Fjeldenes Takker. De vare for mærkede til at
de kunde udslettes af ensformige Aar — det der dog er skeet
med andre Nationer, som berøvedes Selvstændigheden. Skulde
noget være forsvundet af dem, da maa det være den ildige
Fyrighed, der laae i den gamle Nationalcharakteer som Funker i
Staalet. Forgjæves udvandedes denne forøvrigt med fremmed
Blod. — Ligesom de mærkeligste Træk af Oldsproget vedlige
holdtes mellem Bønderne, hvortil det egentlige Normannafolk da
var indskrænket, saaledes vedligeholdtes og mellem dem alle de
Træk af Oldnordmændenes Charakteer, som ikke tog Næring af
den politiske Frihed. Men disse manglende laae slumrende i
denne; med denne bør vi troe Oldets Fædres hele Sjelsbeskaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
