Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.102
fcnhed gjenoplivnet. Tør og hænde hiin Livlighed vender tilbage
som Farverne i de mulmklækkede Planter, der udsættes en Tid
lang for Lyset.
Frihedssindet udgjorde dog for stærk en Aare i Nordmandens
Væsen, til med et at forsvinde med Friheden. Det laae endnu
længe over mange Gemytter i det sjunkne Norge ligesom den
glødende Rødme i Skyerne over den nedbrændte Stad. I Knut
Alfsons og Hyttefads, i de mange Adelsmænds Blod som med
disse gik under Christians Bøddeløx, glimrede endnu Gnister
deraf. Den fortørnede Patriot reiste sig ogsaa under Olaf Enge
brethsøns Bispekaabe. Mange norske Hjerter sloge varmt for
Sturernes Sejerlykke i Sverig. Jeg nævnte Adelsmændene, som
Blodvidner for Selvstændigheden og Uafhængigheden — delte
da ikke Bondestanden, hvis Blod som Sved altid maa være rede
til at flyde, denne Ære? Mænd! til en Landadel, som Tid efter
anden havde udviklet sig af Bondestandens Mægtigste, men og
afsondret sig fra denne glemmende sin Oprindelse, var dennes
politiske Magt og derved lidt efter lidt Sandsen for al Deel
tagelse i Styrelsen og Dygtigheden dertil gaaen over allerede
før Foreningen med Danmark. Derved var denne og dens
Ulykker forberedte, Frihedssindet og Følelsen for Rigets Hæder
udslukket i Folkets Kjerne selv. Digerdøden, at Geistlighed og
Adel bemægtigede sig en altfor stor Deel af Landgodset, den
derved bevirkede Armod, forøget ved Udlændingers Handelsaag,
Udsugelser, Bortledningen til fremmed Rige af Statsindtægterne
fuldendte en saadan Forandring hos Massen af Folket, at vi,
med de gjæve Fædre i Tankerne, ikke skulde gjenkjende det,
om ikke et übetvingeligt arvet Hang til personlig Frihed samt
Besiddelsen af enkelte borgerlige Særrettigheder fremdeles havde
givet det et udmærkende Særkjende.
Ogsaa disse enkelte Frihedslevninger, som lod Nordmændene
mindre opdage og føle det gamle Riges Aag, vare da Arv fra
Forfædrene? De skyldte disse, at de dog hedte frie Mænd,
mens Riget ikke længer var frit. Med Kronen turde fremmed
Magt skalte ; men Odelen i Bondens Haand turde den ikke røre.
Embederne stode aabne for de fremmede Herrer; men mellem
disse og Bondegodset var Odelsretten en uoverstigelig Vold.
Inden den holdtes Æterne vedlige. De kolde Øxegge bag den
kjølede fremmed Adels Lyst efter de vene Vidder om Mjøsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>