Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
almindelige for de lavere Klasser, men sjelden blandt de bedre,"
Der gives altsaa et Sprogaristokratie og Sprogaristokrater.
Men skal denne taabelige Fornemhed tages tilfølge — skjøndt
ikke i Alt, thi da maatte ikke Guldstykket tages op, om det laae
i Landeveiens Støv —, da kunne vi opgive Haabet om at vort
Almumaal skal komme det gjængse, os af Dansker lærte, fattige
Skriftsprog tilhjælp med sin Rigdom. For vore Danskrasendes
snevre Tankegang kan dette Sprog, der forlængst har opdisket
al sin Armod vel være nok, og dets trange Skranker vide nok
til at tøire usle og spage Pegaser i, medens De have mindste
Nød, der, som Modstanderne af det norske Skrivtsprogs Be
rigelse ved Folkemaalet, ikke tåge i Betænkning at indtage Løst
og Fast fra alle levende og døde Sprog; men for norske For
fattere af nogen Særegenhed og især for Digterne er det paa
engang en Nødvendighed og hans Hang til Frihed, som driver
ham til at nærme sig det Sprog, som Folket taler. Hans Skjøn
sands siger ham hvorledes denne Nærmelse kan og bør skee,
Og alene herved er det, at han eller den Maade, han isaahen
seende gaaer frem paa, kan komme under Enkeltmands Dom;
thi han kan deri siges at have betraadt Smagens Rige, hvorhen
Formerne høre. Derimod maa den Grundsætning , det Princip,
som fremskaber disse Handlinger, være uantasteligt, saasom den
almene Fornuft maa billige hvad der er grundet i den selv, og
til disse oprindelige Træk i Aanden hører ogsaa Hanget til at
vælge de Udtryk, som beqvemmest og friest gjengive og meddele
Tankerne. Saaledes skeer det da med den almene Fornufts
Sanction, at Tanken, naar den ligesom standser under et Aands
virke, fordi den finder det Udtryk, det gjængse Skriftsprog til
byder den, for snevert eller for rummeligt, forskyder dette og
efter Valg ifører sig det Ord i Folkets Talesprog, som baade
udtrykker den bestemtest — og dog maaskee ikke saa bestemt,
som den vilde — og er temmelig almindelig bekjendt, og lader
Tanken med største Beqvemhed bevæge sig. Finder den intet
beqvemt Udtryk, da sammensætter den eller vel endog skaber
— vel af et givet Emne, men af egen Magt, som om den var
en af den højeste Fornufts fuldmyndige Eloaher. Hine anbe
falende Egenskaber besidde nu netop de Ord af vort Almusprog,
som paaankes. Det er derfor rimeligt og synbart, at hine vore
Modstandere mangle den Interesse for og Indsigt i Almusproget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
