Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 175
der ikke lader sig lære under Boghylden, som ogsaa det Øre
for den særegne Udtryksfuldhed, den ejendommelige Malm i de
Ord, der gjorde, at netop disse valgtes fremfor andre, ja stundom
maaskee fremfor Ord af Skriftsproget , der paa det nærmeste
kunde være enstydige med dem. Manglen af dette Øre be
breides ikke, da den er naturlig; men den erstattes neppe ved
en übeskeden Raskhed i at fordømme. Denne mægter ikke en
gang altid at tilhylle Uvidenheden,
Lader der sig, som næstoven berørt intet sige til Forklarelse
af det Princip, der i Aanden selv ligger til Grund for dens Fri
hed til at omplante Ord af Talesproget i Skriftsproget, saaat det
ikke engang har nødig den Bestyrkelse, som Misforholdet imel
lem disse, der er hiint til Fordeel, hos Os kunde give det: saa
lader der sig heller ikke fra Fornuftens Side sige noget imod
dets Tilfølgetagen som Middel til at berige Skriftsproget og for
ædle Talesproget. Ikke disse almeennyttige og af sig selv ind
lysende nødvendige Følger, der endogsaa kunne tænkes som en
uafhængig Bevæggrund, kunne med Grund vorde Gjenstand for
noget dadlende Omdømme, saasom de ere af reenmoralsk Værd.
Kun Midlerne, hvormed altid forat feile udsatte Mennesker ville
opnaae dette, ere hjemfaldne til Dommen. Dette er imidlertid
ikke gyldigt for Modstanderne. Disse Følger have for dem intet
Værd. De vil have vort Skriftsprog stillestaaende. De ønske
Norge tillykke med denne Gave af Danmark. Muligheden af
saadanne Følger, Tilværet af denne Hensigt er dem ikke ind
lysende; ja vi have jo hørt hvilke Bevæggrunde disse Klarøjne
have opdaget hos dem, der optage af Talesproget. I deres Dom
hedder det at Sproget fordærves herved, istedetfor at Fornuften,
der ikke kan kalde Berigelse Fordærvelse, kun vilde sige om et
og andet Ord, Ordsætning og Ordbøjning: dette duer ikke, thi
det gavner ikke Hensigten. Og her har man kun Prøven og
Forsvar at sætte imod det fiendtlige Omdømme. Dette skal
foretages, idet man lader uendset, at selve Optageren af norske
Almuord faaer dele de Angreb, han skulde rette imod Ordene.
Herom have vi seet Vidnesbyrd, og næsten alle de Ord, der
særskilt paaankes, ville findes i Henrik Wergelands Skrifter.
Vilde man gaae Ord for Ord af disse paaankede igjennem,
da skulde en sund og retfærdig Dømmekraft, udrustet med et
godt norskt Øre, baade finde at de ere ægte norske i Fødsel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
