Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 177
Hvilken langsom Synkcn? Nedglide, nedsynke" er ikke bedre,
ja ikke ganske det Samme; thi siige" betegner en større Lang
somhed end begge disse. Der er tyne". Det er hverken dræbe"
myrde" eller slaae;" men at mishandle med den Hevns Glæde
og Iver, som tilfredsstiller sig saaledes. Der er Grop" d. e. en1
naturlig Grav, hverken Grav eller Grøft. Der er Sjuh!" (stærkt
aandet h"), som udtrykker langt bestemtere Overraskelse, Lyt
ten og Befaling at tie og lytte, med det intetsigende Pst" og
det vel veke Tys!". Saaledes kunne vi fremtage hvilketsomhelst
af de anklagede norske Ord, og man skal indrømme at de for
svare sine Pladser, saafremt det er en Dyd ved Ord, at de følge
Tanken i dens fineste Bøininger, ja ofte angive den i Lyden.
Mindre lader sig anføre til Forsvar for selvsammensatte Ord,
som en Modpart saa ordentligen og troe udtager af Henr. Wer
gelands Skrifter, at af disse i een Linie ere kun de tre belemrede
med Trykfeil, men hvilke dog ophæve det Ordene skulde ud
trykke nemlig baade noget Lydbetegnende og det Lunets kaade
Øjeblik, der lod dem skabes. Deres hele Undskyldning er at
de ere Lunefostre, og som saadanne kunne de aldrig behage
Alle, mindst naar de som i Vidar, sættes aldeles løsrevne fra
en Sammenhæng, en Tanke- Billed- og Riimfylde der netop
skabte dem.
Dog — det vilde føre langt hen, om man skulde besvare
ethvert Hvorfor saa og ikke anderledes?" som maatte kunne
gjøres en Digter. Der er heller intet modbydeligere end en saa
dan Søndren af hvad Aanden engang har fastprentet (stereo
typeret) eller et Lune, som ikke altid tilfulde lader sig forklare,
fastaandet paa Papiret. Hensigten at lydbetegne har Deel i
deres Tilvær; men da denne Egenskab ofte i fortrinlig Grad
findes ved de Ord, som optages i Skriftsproget fra Almeentalen,
og ofte bevirker, som en anbefalende Grund, deres Valg: saa
herom nogle Ord: Det Lydbetegnende (det Onomatopoietiske) ved
et Ord er af Værd, men især for Digteren. Det kan gaae mange
Andres, men ikke hans Øre forbi. Det lydbetegnende Ord er i
sig selv poetisk: enkelt som det staaer der har det allerede be
gyndt at gfengive det Begreb, som lever i det som dets Sjel; men
det gjengiver dette kun omtrent som Fuglen sin Livsfølelse gjen
1 Saaledes brugt af Edvard Storm.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
