Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 183
%
øSilju" ikke altid Piletræ" (Salix låurifolia og Salix capræa),
NæpQr" ikke altid Roer," jure" og reipe" siger ham noget
mere bestemt end binde og snøre," Grind" end Port," Gust"
end Vind," grann" end spæd," Greje" end Rede, Besked,"
Flyg" end Insecter," blingse" end skele," skrasle" end lee,"
Sus" end Blæst," støpet" end hullet" (om Veje), supe" end
drikke," ra//e" end Gjødsel," Jidd" er ham blot ..svanger"
om Dyr; Traaveir" er ham mere end ondt Veir," (nemlig et,
der har sat sig"); trive" er ham ikke altid det samme som
gribe," ture" som at støie," tælje" som at ..skjære," Jakke"
som at tage," plire" som blinker med Øinene," Holt" som
Skov" eller Lund," Jare ad" som ..behandle" eller bære sig
ad," Jate ihopes" som sammensye," Jast" som ..endskjøndt,"
fleinskållet" som skaldet," Gaul" som ..Skrig," Laate" som
Lyd" o. s. fl. Normanden beholder alle disse og flere lignende
Ord; og lidt efter lidt indfører han dem af Folkemaalet i Skrift
sproget; thi for sit Sprogs Rigdom paa Udtryk, der grannt be
tegne Tankerne eller Bøininger deri, har han Øre, og kan ikke
lade den übenyttet. Men kun Han, ikke Dansken, finder den
fine Forskjel i Bemærkelsen og den rigtige Anvendelse af hvert
enkelt Ord. Normanden vil ogsaa vænne sig til at bruge det
særegne Fortrin ved Almusproget, at det skyer de Omskrivelser,
som Skriftsprogets nuværende Armod tåger sin Tilflugt til. Det
norske Folkemaal siger: Janglet" for: langagtig af Ansigt,"
Jangsindt" f. som er længe vred, som gjemmer sin Vrede,"
det skotter" f. det falder i Øinene," Svimeslag" f. et Slag,
hvorved man besvimer," valen" f. frosen paa Fingrene,"
skarplet, hardtet" f. af skarpe Træk og haardt Udseende,"
Jiinlet" f. fiin eller skjær af Udseende," Flomgard" f. det
Sted i Stranden (Fjæren), hvortil Våndet stiger," Sælebod"
(Sjelebod), f. Barmhjertighed eller fortjenstlig Handling," Føref
ald" f. Sneførets Aftagelse," grannlet" f. spæd, mager af Ud
seende," gjete" f. vogte Qvæg," glåne" f. see med opspilede
Øine," havne" i. sætte Kreaturerne paa Græs," hjemsyg,
hjemfus" f. «syg, begjerlig efter at komme hjem," klaafingret"
i som vil røre ved Alting," Bradveir" f. hurtigt paakommende
ondt Veir," sandskyldig" f. den rette Sagen Vedkommende,"
Afdrot, Budrot, Sommerdrot" f. Hvad Qvæget giver af sig en
Sommer," dagsætte" f. fastsætte en Dag," Jaamælt" f. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
