Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
af Enfold eller Forsagthed ei kan eller tør tale," -Framsfcofy
Bagskott" f. forreste, bageste Deel af Baaden," aarbaaren" f,
tidlig født," udniste" i. give Reiseproviant," Aaremaal" f,
en Række af Aar," agne" f. „sætte Mading (Agn) paa Krogen
(Agnoren)," anføddes, f. med Fødderne mod hverandre," stane"
f. staae stille," livræd" f. bange for Livet," Aarbit, Fordavre"
f. lidt Mad tidligt," Bagevje" f. tilbageløbende Strøm langs
Bredden," Bagstegagn" f. ..Tilbehør til Bagning," üßradtale" f.
overilet Tale", beilestur" f. «tungsindig af Kjærlighed (Kjærlek),"
beine" f. gjøre lige," staure" i. sætte Staver i Jorden", Evn
ingstræ" f. beqvemt Træ til at gjøre noget af," Beenlag" f.
Benenes Stilling," Tvebeite, Trebeite" f. to, tre Spand Heste,"
lene" (af lind) f. «gjøre blødere," Sveiv" f. Haandgreb paa en
Maskine, der omdrejes," blaakalt" f. koldt med klar Luft,"
f. tilhugge i Skoven," braatagel> f. tage hastig og
ivrig fat," Jagne" f. venligen modtage" o. s. v. Normanden
vilde endogsaa gjerne tillade sig større Frihed end her i at bok
stavere Ordene næsten lige som de tales. Det er en Slags op
ofrende Skaansel for de Svages Skyld, at han ikke gjør det,
I blaut" synes ham at være mere mollities end i blød," i dryf
mere Suffisant end i drøi." Han er ikke saa naragtig pertent
lig, saa taabelig vanen," at kalde det Ord uværdigere og af en
ringere Rang end Skriftsprogets, fordi det hidtil kun har levet i
Mængdens Mund og nu først fremtræder med sine Fordringer i
denne almindelige Norges Restaurationstid. Til Sprogets Berigelse
og Tankens Beqvemmelighed optager han endog Ord, som have
andre enstydige ved Siden. Imse" er ham ikke pøbelagtigt,
fordi Bøgerne hidtil næsten alene fremvise uvist". Aabry,
Sliul, tørne, skral, dætte, ærte og tærge, Fille, Fær, bræe, ende
fram, truten," ere ham ikke overflødige, fordi han tilforn ejer
Skinsyge, Pleil, støde an, skrøbelig, falde, tirre, Pjalt, Reise og
Reisefølge, smelte, ligefrem, opsvulmet." En reen Nødvendighet
byder ham ogsaa at betjene sig af Almuord, hvor Landets og
Folkets nationale Beskaffenhed skal betegnes. Skriftsproget ejer
vel nogle hertil tjenlige Udtryk, men Danskerne have ikke kunnet
forsyne os med de manglende. De have intet Ord for vori
Blaabræ" uden det tydske Gletscher," intet for Fjeldkast,"
intet for Kleiv og Kneik og Støl og Fjeldbeit" Vi nødes til at
skrive: Fjeldfog, Fonn, Vasdrag, Dalføre, Tange, Eid, Evju, li,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
