Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 185
Luur, lystre, Grænn, Granlag, Haga, Kling, Skout, at skoute sig,
en skoutet Kjærring, Skigard, Fønn, Udfugle (Fugle, som holde til
paa de yderste Skjær), Øhlrøik, Fjøs, Fjøshjeld, Fole, Qve, Bunke,
Spon, Spontag, Spirer, Baghun, Budstikke, Høtræv, Tind, Kanap,
Knatt, Rabbe, Bygd, Barskog, Braate, Bakke, Varg, vargyner
Skrubb, Bamse, Bingse, Øeværing, Fossestup". Voll, Havbryne,
Sæter, Barfrost, Skara, Svaberg, Sne- og Steenskred, Gjaller,
Bøling, Bufær, Skier (ikke, som man har seet, Sneskoe), Tømmer
lundinger, Tælegrop, Kaxe, Bixe, Hie, Plogaan, Vaaraann, Slaat
aan, Skuraann, Drivte, Døle, Elvebrud og Elveskott (alluvies),
Lændse, lisflak, Aas, Aaslie, Haabeite, Myr (ikke Mose), Vang,
Havguul, Berglændt, Odel, Kaarfolk, Gildre, Qvae, et Smug, Stine,
Stril, Ur, Røs, Vindfald i Skog, Løkke, Malmfuru, Tall, Tyriveed,
Vaag, Varde, m. fl. Her vil Nedskriveren stane lidt i at mønster
nævne norske Ord, for ikke lige indtil Nerveslag at saare de
fordærvede eller fremmede Øren, der faae ondt ved blot at høre
dem enkeltviis. Forarges Nogen over de anførtes Mængde, da
angives samme Grund herfor som den en Danoman, der i Løbet
af dette Aar vanærede en norsk Tidende med en Opsats fra
Dannemark, hvori (som en Anden offentlig og medrette har
dømt) Norge, Sverrig, disse Landes Forhold til hinanden og dets
norske Folks Charakteer forhaanedes, angav for Bibeholdelsen
af endeel reendanske Talemaader, nemlig den: at dette ikke
skulde være uden Nytte" (for Fordanskningen i Norge udentvivl).
Af reen Barmhjertighed spares de syge Øren imidlertid for et
heelt Hærkje norske særtegnende (charakteristiske) Vendinger,
der kunne bevise Modparterne hvad de — formodentlig af den
gyldigste Grund af alle, nemlig Uvidenhed — ikke kunne ind
rømme, nemlig, at vort Skriftsprog har ikke alene en lexikalsk,
men ogsaa noget af en gramatikalsk Rigdom fra Almusproget
ivente. Da det ikke er vant om at finde Leilighed til at vise
det paa de mange Kamppladse, som nu aabne sig for Sprog
stridighederne, især saafremt de egentlige Sproglærde ville træde
i Skrankerne, med nogen Dristighed, og uden, som man siger,
at fare altfor lækkert frem: saa snygge vi os herfra med bitter
Klage i Hjertet over at den lange Trældom ogsaa har den ulyk
salige Følge, at Haabet maa opgives om at kunne gjenvinde ret
meget af de gramatikalske Fortrin. Det er ikke ligt til, at vore
Ordbøininger fra Almu- eller Ursproget skulle gjenerholde deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
