Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Overgangen til hans egen mere luttrede Kirke. Talen, siger Brev
skriveren, hvis Bemærkninger over dette Punkt ere særdeles
læseværdige, burde ikke været hørt i Forsamlingen. Politiken
gjør Fiender, Religionen bør ikke kjende Andre end Brødre"!
Et Haandskrivt fra en anden Repræsentant yttrer sig ogsaa lige
saa strengt misbilligende over, at en oplyst Religionslærer, der
baade havde prædiket og besjunget Tolerance, saaledes kunde
lade sig forlede af politisk Lidenskabelighed. Had mod andre
Religionssekter , var den oplyste Lutheraner altid fremmed, og uhørt
er det, at nogen Sekt skulde straffe Den, som gaaer over til dens
Tro. Vi ansee jo vor Troesbekjendelse for den rigtigste, for den meest
overeensstemmende med Guds Bud, for den, der gjør meest skikket
til borgerlige Dyder? Maatte vi da ikke meget mere opmuntre til at
antage denne Troe, end at afskrække derfra? Eller skulde vi være
barbariske nok til at antage, at kun Opdragelse deri kan gjøre værdig
til dens Bekjendelse? Skulde det være Brøde, fordi Skjebnen lod mig
fødes af Forældre, der vare Hedninger, at bekjende den Tro, om hvis
Sandhed jeg følte mig overbeviist? og skulde denne Troes Bekjendere
være mine Fordømmere? Henrik den 4de blev vel utro mod Religion,
men tro mod Gud og sine Medmennesker".
Rein understøttedes af Sverdrup; men Peder Anker foreslog,
at de Ord stedse have bekjendt" skulde udgaae. I samme Aand
yttrede Wedel sig, menende dog, at det kunde være nok, naar
Ordet stedse" udgik; og Grøgaard, altid rede med en Satire,
hvis Braad hans venlige Smiil mildnede, spurgte, om det Ord
stedse", man var saa fdrpikket paa at faae ind, ogsaa skulde
udstrækkes til at give Agt paa det nyfødte Barns første Lyd,
for deraf at give Agt paa dets Troesbekjendelse? Man fik dog
sin Vilje frem, og det kunde de Falsenske altid være ligesaa
visse paa at faae, som at det ikke nyttede den modsatte Mino
ritet at komme med noget Forslag.
„§. 5: Kongens Person er hellig. Han er ophøjet over Daddel og
Anklage. Ansvarligheden paaligger hans Raad". —
antoges eenstemmig; og, efter nogen Debat, antoges med meer
end 2/s2/s Stemmefleerhed, saalydende Udkastets:
„§. 6: Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger
han for Storthinget følgende Eed: Jeg lover og sværger, at ville regjere
Kongeriget Norge i Overeensstemmelse med dets Konstitution og Love;
saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord! Er intet Storthing paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
