- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Brev /
20

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20 Brev,
drabeligere end Hyrkaki med min Pen og øde mere Blæk paa
Papiret end Bobolina har sprøitet paa Ægæerhavet.
Jeg seer med Forbauselse, at jeg, ved mit Brev, har dynget et
Herculesarbeide paa Dem; men dersom De virkelig alligevel
læser det, er de meget ædelmodig, meget snild, meget god. — De
gjør mig meget Godt, men jeg Dem blot Ondt; hvorledes skal
jeg da gjøre Dem noget Godt? Ved at slutte mit Brev, som dog
har den Fortjeneste, at det er meget prosaisk. Jeg vil gjøre
det — strax.
Dersom jeg ejede 10,000 Daler, gav jeg de 9,999 bort for at
tale med Dem 2 Minutter før jeg reiser. Hvor let vilde jeg da ikke
gaae min vamle Bane imøde, hvor, hvorsomhelst jeg vender mig,
Valmuer stinke mig imøde? 0 Gud! jeg gav alle 10,000 bort for
een Minut. Jeg vilde gaae glad til det vamle Arbeide, ved en
dunkel Theologies Gjennemlæsning at søge samme Adspredelse
som Den, der gaaer ud i Ørken, nåar han finder Palmyras Ruiner
ulidelig triste, og til den Glæde, i ledige Timer at beskjeftige
mig med at sige og opfinde Sarcasmer over mig selv — det
rigeste Emne af Verden. Det er besynderligt, at ikke tusinde
Spottefugle hænge sig paa mig; men de gjøre igrunden klogt i
at overlade det til den mest Berettigede dertil og til den Bitreste.
Aldrig kan jeg opgive Tanken om, at De og jeg godt vilde
kunnet harmonere: jeg veed med mig selv, at jeg i væsentlige
som uvæsentlige Puncter vilde, paa Deres mindste Vink, have
rettet mig: jeg troer ogsaa, at, i Grundtrækkene, stemme vore
Characterer: og det veed jeg, det veed jeg vist, at jeg elskede
Dem — o endnu, endnu og bestandigen — med Følelser, som
ikke vilde vanhelliget vor Frelsers Bryst. Men jeg har handlet
daarligen, daarligen, afsindigt — o mere end afsindigt. Men
Nathimlen, hænger jo fuld af
funklende Planer, og Stjerners
guldrøde Frugter.
Jeg siger, jeg har Stjerner — jeg har ingen, intet Haab, ikke
saameget som Sir Kenneth om at erholde Edith Plantagenet;
men — Tretallet er et helligt Tal: jeg vil arbeide, jeg vil samle
mig Fortjeneste og, nåar jeg har en god Examen og et Navn,
vil jeg endnu engang — den Sidste — dersom Huldas Haand og
Sjelen, om Skjebnen er mørk som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/5-1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free