Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21August—september 1827.
Hjerte endnu er fri — bede den Ædle om at gjøre mig lykkelig
— ha, i en Grad, jeg ikke kan tænke mig uden at svimle. —
Jeg vil vel bede haabløs, men jeg vil da ikke gaae bort uden
den gode, ædle Huldas Agtelse eller Velviilie. Jeg kan ikke
glemme Dem, ikke udslette det Indtryk, De har gjort paa min
Sjel. Er jeg derfor maaskee svag? Jeg kan ikke glemme Dem,
men jeg vil og kan finde mig i Skjebnen. — Lewel! Jeg har
beseglet dette Løfte med Graad — gid det maa være den sidste
paa lang Tid. Vær min milde Dommer: jeg beder undertiden til
Gud, jeg vil bede, og jeg gjør det og stedse, for Dem. Dersom
jeg kunde tale med Dem een Minut, istedetfor at sætte dette
Brev elendigt sammen, vilde jeg rense Deres Faders Skov for
enhver Splint; men — jeg tør ikke, jeg kan ikke . . vær blot
ikke vred, men siig ved Dem selv, nåar De vender Dem fra dette
Papirs Aske: „han vilde det dog ikke saa ilde!" Lev evig vel! Jeg
maa stedse erindre Dem med Ærbødighed og Ømhed og Vemod.
Henr: Wergeland.
TIL VEDASTINE MALTHE
Christiania den 22de Sept: [1827].
Jeg har herved den Ære at oversende Dem, ædle Fru Malthe!
i en convolut af Tak, den Bog, De saa velvilligen laante mig.
Jeg har lært af den: jeg har maaskee min Deel af Charleston,
og, man kunde troe, ogsaa af Clairford. Jeg vilde ønske, at det
ikke var saa. Det er ikke saa!
Dette Stykke vilde gjøre Virkning paa Theateret; men min
Smag er nu saa forvænt eller fordærvet, at jeg endog finder
Schiller og Oehlenschlåger temmelig matte.
Jeg kom uforsigtigviis til at beskadige Bindet, saaat jeg har
været saa frie at forandre det.
Jeg vil tillade mig her at bevidne Dem, min moderlige Ven
inde! min inderlige, varmeste Taknemmelighed. Jeg vil i Gjer
ningen bestræbe mig for at vise, at De ikke har ødslet Deres
Godhed og Ædelmod paa en Uværdig. Jeg forsikrer Dem og
Hulda derom.
Jeg er meget lykkelig nu: jeg veed, jeg gaaer den skjønneste
Bestemmelse imøde: det er en forhen ufølt Rolighed i mit Indre,
som gjør dette, og denne Følelse har udviklet sig af Bevidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
