Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1828. 67
Dette var da den første Scene i mit Sørgedrama, den første
Forvikling, jeg hildede mig i, for at rive de Circelænker over
som bandt mig til min jordiske Stella, som dog forekom mig
ligesaa umulig at vinde, som om Hun boede i Himmelen.
Min egentlige Stella vendte übetvingelig tilbage; og jeg lod
Hænderne synke under de bittreste Følelser af Uværdighed : min
Munterhed har siden bestandig været borte, og mine Venner
mærkede snart, at mit Lune var fremkunstlet , at jeg alt længe
har qvalt en Tåare i Baggrunden; men jeg stræbte ved exces
sive Indfald, Støi og Overmættelse ved enhver Leilighed, at gjøre
dem til Løgnere: jeg vilde indbilde dem, at min Sjel var ligesaa
fri og stærk som det Legeme, hvis Constitution jeg forcerede.
Nu derimod — min Skjebne løse sig eller ikke — være min
Kamp forbi med hele sit Slæb af Inconseqventser og Forvildelser,
idet jeg greb efter falske Surrogater for at tilfredsstille mit bræn
dende Ønske efter en saadan Livsengel som De, min Stella! Jeg
føler mit højere Kald og store Mænd, selv Aladdins Forfatter,
indvie mig dertil, eller ere Vidner om at Naturen viede mig til
et Saadant. Min Sjel gjemmer Frugter, om Hjertets favreste
Blomster bestandig skulle visne!
Se nu den anden Scene! Jeg vil tegne den i faae Træk.
Rygtet om at min Stellas Hjerte tilhørte nu en Anden, gjorde
kun lidet Indtryk paa min stumme Smerte, der, om Smerte kunde
være følesløs, virkelig var saa. Det gjorde lidet Indtryk; thi De
stod mig ikke fjernere derfor: jeg var haabløs tilforn. Jeg be
sluttede nu igjen at bede Hulda have mig kjær, foråt glemme,
om jeg kunde, at jeg var ulykkelig; og jeg besluttede, ved første
Leilighed at overtale hende — det bære eller briste ! — Jeg sagde
Hende midt i et Selskab i et afsides Værelse, at jeg ikke havde
glemt Hende, at Hun alene kunde gjøre mig lykkelig. Den gode
Pige svarede mig meget fornuftig, men indhyllede i sit Svar det
bestemteste Nei. I dette Øjeblik, da jeg var mig Tabet af min
rette Stella og den Stella, jeg vilde elske istedet, bevidst, aab
nede der sig som en bundløs Grav i mit Indre — en Nerve
svingel betog mig, en Vanvidsfunke foer igjennem min Sjel og
oplyste en skrækkelig Plan, som liig et skummelt Spøgelse trængte
sig frem fra den . . Jeg vil tie — Gud og De ville tilgive!
Nervestyrkende Midler hjalp mig snart, og min Sjel var ro
ligere, som Havet efter en Orcan. Jeg kunde græde; og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
