- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Brev /
83

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oktober 1828. 83
fortælle? Nok, nok herom — min Beundring! Men dette ikkun,
at der gjenkjende Aander og gjenkjendes.
Jeg er kommen reent ifra mit Thema: det at takke min Vel
gjørerinde, og sige Dem, hvorfor jeg kalder Dem saa.
Det synes Dem besynderligt, at jeg, som siger, at mit hele
Væsen kun er Kjærlighed, i denne Følelses højeste Forstand og
Udstrækning, for Dem, som jeg kalder min Eneste og Hellige, og
som veed, at den maa være jordisk frugtløs — o den er for høi
i sin Beskaffenhed for Jorden — at jeg, som med alt dette (o
en Cherub og et Dyr) er meget sandselig, og gjerne vilde leve
fornøjet og leende paa Jorden, dog siger at jeg nu er lykkelig?
Just fordi min Lidenskab for Elise er saaledes, derfor holder den
— thi Jeg er ikke andet end den — sig lykkelig og riig alene
ved den Elises Agtelse og Godhed, om hvilke Visheden er mit
Hjertes dyrebareste Klenod. Ja, jeg takker Gud fordi jeg brød
min qvalfulde Taushed, der var ødelæggende i mit Indre, som en
Kræftskade, der aad bort hver en Glæde, hver en mild Hjerte
bevægelse, jeg ellers har let for. Jeg takker Gud fordi jeg aaben
barede mig for Dem, Elise! der skjænkede mig min Ro og et
Vidne, et levende Vidne om det Hjertes Fortræffelighed , jeg
elskede og evig ikke kan andet end elske over Alt, og et Pant
paa Besiddelsen af min Helligdom: Elises, den levende Stellas
Deeltagelse og vennehulde Godhed, i de egenhændige dyrebare
Linier, Elise værdigede mig. Jeg har jo vundet Alt hvad jeg bad
om, — Alt hvad jeg efter Kamp turde bede om. MinVelgjørerinde
glæd Dem: Deres inderligste og trofasteste Ven er lykkelig! Elise,
min Sjels Sjel! De har belønnet min Kjærlighed fuldelig med Deres
Agtelse og venlige Godhed og blide Deeltagelse. Tro, og vær
glad ved ikke at have spildt disse Præg af Deres Hjerte. Mit
fulde Hjerte takker Dem — det er fuldt af Følelser som ere min
Kjærligheds Søstre: Taknemmelighed og dyb Ærbødighed, og som
ville lære Reenhed og Evighed af den. Elise, De har givet mig
nok, mere end nok for at føle mig tilfreds og ulige lykkeligere
end før. Isandhed det forekommer mig som om jeg havde for
nærmet Elise, og nu nød den søde Forsoning. Ja, det er saa!
Der er meget i mit ydre Liv, som har fornærmet denne ophøjede
Følelse, som lever i mit Indre. Søde Forsoning, søde Bevidst
hed — mit hellige Klenod — at jeg ikke længer er min Eneste
og Hellige fjern og fremmed længer, men saa nær som to vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/5-1/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free