Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Brev
villige Sjele kunne være, om gjensidig Kjærlighed ikke sammen
smelter dem — Tro ei jeg kan agte dette for høit!
Jeg har Ro, en mild Ro, og den samme evige Kjærlighed i
Hjertet; men aldrig paa Læben . . ikke mere, hvis ei et besyn
derlige velsignende Forsyn . . . o Intet er umuligt, reent umuligt!
Men, fordi jeg siger Dette, tro dog ikke, at jeg haaber. Min Li
denskab har altid været haabløs. Dette har luttret den. Den
staaer ved sin egen Styrke. Den er ikke prydet med noget
Haabs Regnbuefarver. Den er kun skjøn ved sine rene, ophøjede
Træk, som de ædle Antiker i Marmor af Gudegestalter ; og den
er bleg og uforanderlig som disse. Lad den staae i mit Hjerte
som et evigt Monument over 0 Elise, min Ædle ! De vil
ikke see hid eller tænke hid uden en mild Følelse, som ikke er
langt fra Vemods bløde. Vel, lad den hvile — Elise, giv Vel
signelse hertil — som et Barn, der smiler, skjøndt dødt, i sin
Moders Skjød. Kun en Frelser kan opvække det!
Min Frygt for at jeg ei skulde synes Dem at fortjene et saa
dant Beviis paa Godhed, som det De har viist mig, ved at til
skrive mig Deres Tanker, var det, som lod mig bede Dem om
blot hieroglyphisk at tolke disse. Tænk da min levende Glæde,
da jeg saae, hvor aabent De behandlede mig, i hvilket skjønt
Forhold — alle mine Ønsker skjøde Blomster — i hvilket ædelt
jeg kom i til mit Hjertes Tilbedede, som et Menneske, De vær
diger at tænke paa med Godhed og Deeltagelse. Jeg nærede
en saadan Mistro til min Fortjeneste; og nu vare de Par na
gende Aar, der have som udsuet mit Hjertes livligste og for
aarsaandende, aromatiske Følelser og afslikket deres phantastiske,
spillende Farver, medeet, som ved et Trylleslag af min Fee,
blæste bort. Elise! Deres Godhed og Deres vennehulde Agtelse
veed jeg, jeg kan bringe til at voxe. Dette skal være mit Livs
Arbeide, som skal udslette hver tung Erindring. Gud give, jeg
aldrig maa tåge feil, mod min gode Villie (uagtet denne) i Mid
lerne, som kunne føre til saa skjønt et Maal!
Hvert Træk i Deres Brev, ædle Elise ! er mig en Talisman, en
Krands af Amuleter imod alt Ondt. De skulle vogte mig for alt
sandt Ondt. Jeg gjemmer Brevet omhyggeligere end om det var
Stormoguls Diamanter. Jeg læser det daglig med Ærefrygt og
Glæde, skjult og ene. Min Ven og Svoger trængte ind paa mig
med Spørgsmaal, da han en Postmorgen saae mig glemme to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
