Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oktober 1828. 85
tykke Breve for et, som jeg ikke holdt op at læse og læse med
en saa tiltagende Rødme, at jeg næsten kunde frygte for, at det
kjære Papiir, som jeg af Mistænkelighed holdt tæt bøjet om An
sigtet som et Skjold, vilde svides. Han rimede det sammen (rig
tigt nok) med et stort Brev, han, som jeg ogsaa boede med,
vidste jeg i Christiania havde bestandig baaret paa Brystet om
Dagen, og om Natten læst ned i hans Pult (det laae ogsaa i en
forseglet Convolut uden Navn) — „Snak, Snak! lov aldrig at
spørge mig herom!" var mit Svar, idet jeg smekkede det ned i
min hemmeligste Skuffe, hvorfra det ofte maa frem. Det gavner
mig at læse det ofte. 0, skjøndt jeg holder det i den ene Haand
nu mens jeg skriver med den anden — jeg seer det, jeg kan det
udenad — jeg kysser Elises tydelige, hellige Navn: saa tvivler
jeg næsten om Sandheden, at jeg virkelig er saa lykkelig, at være
Ejer af denne Kostbarhed.
Troer De, jeg siger for meget? O Elise, De har jo sagt mig,
at De troer mig, da De veed, at jeg er redelig. De maa tro
mig, ogsaa nåar jeg siger, at i den vide Verden er der Ingen,
som vilde eller kunde vurdere Elise og Alt fra Elise saa rigtigt
som jeg.
Kan jeg skatte Det for høit, som har gjengivet mig min Til
fredshed og Aandskraft? Ja, en Følelse af Stolthed, nåar jeg
tænker mig som hædret med Elises Deeltagelse og Venskab, for
visser mig om at jeg aldrig vil tabe disse. Jeg vil vise i mit Liv
hvor høit jeg skatter dem! Kan jeg dermed gjengjelde? 0 min
velgjørende Genius og min Veninde — jeg tør i Elises Navn
kalde Dem saa — kan jeg dermed gjengjelde? Ja dette Ene
kan jeg jo gjøre, som jeg — o denne Tanke er Triumph! — som
jeg veed vil endogsaa glæde Elise! Og det skal jeg gjøre: —
Jeg vil handle som om jeg ventede, at min Ene, min Sjels Hel
lige engang kunde elske mig med Kjærlighed, og jeg vil da vinde
nye og flere og klarere Glimt af Elises Venskab, ja engang, en
gang Elises Høiagtelse og Fortrolighed. Jeg er lykkelig, som veed,
at jeg vist kan vinde disse Goder, uden hvilke mit Liv var mig
en Ørken, om den end gjenlød af Verdens Bifald. Selv Ind
bildskhed og min Stolthed og utilfredsstillede Følelser maa bejae
dette. Jeg vil altid handle i Menneskehedens Sag, i Fædrelan
dets og Frihedens, i philanthropisk Aand — efter Fornuftiges Me
ning, men ei efter Alles, er denne christelig — og min Virke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
