Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Brev
kreds vil ikke blive liden. Naturligt, at jeg da ofte vil kunne
glemme min egen Sag, mit tilsyneladende Bedste; og naturligt,
at Fiender ville voxe op i ethvert af mine Trin, som jeg dristigt,
efter disse Grundsætninger, styrer imod Maalet. Hvad der da
ikke lader sig bøje til Siden rykkes op.
De seer, hvor riig jeg holder Deres Godhed Elise! da jeg tager
saa meget af den i Beslag til denne lange Samtale. 0 hvor
meget jeg ogsaa nu havde at sige! Men jeg tør ikke føre mit
Brev ud over dette Ark : og dog frygter jeg .. . nei, jeg vil stræbe
at holde mig inden dette; ja jeg havde ikke tænkt, at mine Li
nier, mine sidste Linier skulde rækket heelt hid. Men Høstafte
nerne ere velsignet lange baade for mit kjære Arbeide, og for
Elise, der skal høre paa sin taknemmelige (men altfor) ordrige
Ven, og Deres Taalmodighed er endnu længer. See, nu har jeg
atter spildt et Stykke!
— Den Tanke er bitter: der kunde komme en Tid, der kastede
en Gnist af Bedrøvelse ind i Elises fromme Sjel, og da var jeg
fjern. See, det er Bevidstheden — tænk, jeg tør, med Haand
paa Hjerte og Pande, og Øjet mod Himlen, sige dette — om at
jeg har den bedste, den bedste Villie til at gjøre saa godt et
Væsen lykkeligt, som bringer mig til at lægge Eftertryk paa dette
/eg". Ak, har Den, som gav mig Villien, berøvet mig Evnen?
Jeg troer, at hvor Villien er virkelig stærk og reen, der er Evnen
ogsaa. Det er en saadan Villie, forenet med Tro, som har frem
bragt Undergjerningerne. Men hiin Tanke blive en Tanke! Elise,
Elise, fromme, elskeligste Elise, vær, bliv lykkelig! Dette er min
Sjels højeste Suk. Himlen og Deres fortræffelige Forældre har
gjort Dem værdig til at blive den Lykkeligste. Himlen vil være
retfærdig! Den lykkeligste Mand vil staae som et Forsyns Engel
over Elise, i den Plads, hvor mine Ønsker glødede . . . Ha, ikke
et Suk af Kjærlighed! Jeg ærer Deres Betænkeligheder, men
ingen mere end den, Deres Følelse tilsagde Dem. Og dog er
Aarsagen, hvorfor jeg saa silde takker Dem, den, at jeg først
skrev et altfor langt Brev, som jeg brændte, for at gjendrive en
anden af hine.
See, en ny Side! O, jeg har saadan Lyst til ogsaa paa denne
at give mit Hjerte Rum til at udaande sine Følelser og Tanker,
nu, då jeg seer den hele Side for mig; men det er for dristigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
