Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manfred 39
O du bevingede, skybaarne Træl,
der svinger dig i salig Flugt til Himlen,
hvor nær mig skjød du ned! Jeg skulde være
dit Rov, og mætte dine Unger.
Hvor stiger du, hvorhen mit Blik ei følger!
Dog skuer du omkring dig, opad, nedad
med klare, dybe Øie. Underskjøn,
ja underskjøn er denne Skinnets Verden!
hvor herlig i sig selv og i sin Gjerning!
Mens vi, der os udnævnte til dens Drotter,
halv Støv, halv Guddom, lige lidet skikkede
til Sygdom eller Opadflugt, opvække,
i denne Halvhed, Kamp i eget Bryst.
Vi aande Overmod og Nedrighed,
med høie Vilje og med lavt Behov
i Kamp til Dødeligheden bryder frem,
og vi da vorde hvad vi ei os selv
tilstaae og ei fortroe til Andre — Hør!
(Fjerntfra høres et Jægerhorn)
Hør Alpehorns naturlige Musik!
Thi Dagen, som med Patriarchens Eenfold
fremskrider, her er ingen Drøm. Den Gjenklang
af Alpehornet i den frie Luft,
tilsammenklingende med Hjordens Klokker,
jeg suger gjerrig ind. O var jeg, var jeg
den søde Tones Geist, ja en usynlig,
en Røst med Liv, en Vellyds Viftenhen,
en Frydsang uden Legeme, men svulmende,
hendøende med disse glade Toner,
ved hvem jeg blev —
(En Gemsjæger stiger op).
Gemsjægeren.
Her Gemsen sprang forbi, dens Rapfod har
mig narret. Knapt idag Gevindsten
skal lønne mig mit Vovhalsarbeid.
Hvem her da i Alverden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
