Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Supplement
V
Han synes ei at være Jæger. Dog
han klavred til en Høide, som, selv i
vort Høiland, knapt de bedste Jægre naae.
Hans Dragt er stadslig, mandigt hans Udseende.
Hans Anstand, skjønt en Fremmeds, den Fribaarnes
Jeg nærmer mig.
Manfred.
Men saa at være
en sorgkrum Kall som disse tørre Fyrre,
en Vinters Vrag, og greneløs og någen,
en sorgfuld Stamme paa de døde Rødder,
med Forudfølelse af snart at styrte?
ja saa at være, saa bestandig blive,
skjønt engang dog man anderledes var;
af Rynker overfures, — ei af Aar,
nei kun af korte Øieblik, af Timer,
som, sammenhobede til lange Aar,
jeg gjennemlevte. lisskred over mig,
Laviner, som et Pust igjennem Dalen
fremvælter Alting overvældende,
0 kommer, sønderknuser mig!
Jeg hører eder over, under mig
1 Stød at brage sammen; dog I styrte
og falde kun paa Ting, som gjerne levte,
paa unge Blomsterlunde, paa de Hytter,
hvor fromme Alpehyrder boe.
Gemsjægeren.
Alt hæver Skodden sig fra Dalen.
Jeg ham advarer om at stige ned,
saa med et Trin han ikke taber Livet.
Manfred.
Rundt Bræen bølger Taagen. Svovlede,
blyfarvde Skyer rulle tykt om Foden
som Skum paa dybe Helveds Stormehav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
