Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manfred 41
der kaster op paa Livets Strand, med hver,
en stigende Flod, som Gruus en Hob Fordømte
— Det svimler for mig.
Gemsjægeren.
Jeg forsigtig maa
mig nærme ham; thi ellers styrter han
ved übetænksomt Trin og allerede
han synes jo at rave. *
Manfred.
Bjerge faldt;
i Skyen ladende en Kløft tilbage,
med Braget sine Alpebrødre rystende,
opfyldte de de grønne Dale med
Ruiner af en Ødelæggelse
og dæmmed Elven med pludselig Vold.
Og sprøited Våndene i Taageskum
og Kilder maatte nye Afløb søge.
Roszbjerget styrted saa af raadden Alder.
Hvi stod jeg ei derunder?
Gemsjægeren.
Tag dig vare!
Ven! næste Trin kan være Død. 0 Gud!
For Guds Skyld, træd tilbage ifra Randen!
Manfred.
(uden at høre ham).
Det skulde været mig en Grav tilpas.
Der hvilte Benene i dybe Stilhed,
og laa ei strøede hist og her paa Klipper,
til Spil for Vindene som nu de vorde
med dette Sprang — Levvel. I aabne Himle!
Seer ei saa fulde af Bebreidelse,
ned paa mig! I for mig ei vare.
Og, Jord, tag mig igjen!
(Gemsjægeren griber ham og holder ham tilbage, just som Manfred
er i Begreb med at springe ned fra Tinden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
